Ja tak til udlignings-besøg i Albertslund Kommune
Det er en god idé, synes borgmester Holger Schou Rasmussen, som vil benytte sig af invitationen, hvis den kan udvides med et besøg også i Lolland Kommune, så deltagerne får det komplette billede.
”Lolland og Albertslund kommuner står med mange af de samme muligheder og udfordringer. Også selvom der selvfølelig er store gradsforskelle, når man bevæger sig uden for hovedstaden. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at kommuner som Brøndby og Albertslund står med udfordringer, men heldigvis har de så blandt andet hovedstadsudligningen, der giver dem helt andre muligheder, end landdistriktskommuner som Lolland”, siger Holger Schou Rasmussen.
Holger Schou Rasmussen håber også, at borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen vil tage imod en udfordring om, at de to kommuner som øvelse bytter byråd, når budgetterne skal lægges. Det vil helt sikkert være en øjenåbner for hovedstadskommunen, der vil komme på en hård opgave på Lolland, som hvert år siden kommunesammenlægningen har skulle spare, hvad der svarer til 1-1,5 skatteprocent.
Foruden invitationen til Lolland Kommune har Albertslunds brev til regeringen angiveligt til formål at bidrage til en ”nuanceret debat”, som bygger på ”saglige”, ”gennemskuelige”, ”korrekte” og ”realistiske tal”, så en udligningsreform ikke kommer til at bygge på ”forkerte regnestykker”. Og afslutningsvis i brevet skærpes tonen: ”Netop af samme grund, er det essentielt ikke at lægge forkerte fakta på bordet – det ville da i den grad være absurd.”
Det fremgår dog ikke af brevet, hvori Lolland Kommunes angivelige forkerte fakta eller regnestykker består i analysen af udligningssystemets absurditeter. Ligesom Albertslund Kommune ikke vedlægger Lolland Kommunes brev, så læserne selv kan vurdere spørgsmålene.
”Vi står fuldstændig på mål for vores analyse af udligningssystemets absurditeter. Jeg bemærker også, at Steen Christiansen kun forsøger at anfægte få af de mange forhold, som vi lægger frem. Det tager jeg som uforbeholden opbakning til vores øvrige indvendinger, og det er jeg selvfølgelig glad for”, siger Holger Schou Rasmussen.
”Men at Albertslund Kommune ikke kan eller vil genkende vores billede kommer ikke som en stor overraskelse. For det er symptomatisk, at mange har mere travlt med at forsvare deres store stykke af fælleskabets kage fremfor at sikre, at udligningssystemet lever op til, hvad det er sat i verden for, så Danmark hænger sammen – nemlig at sikre lige velfærd for lige skat også uden for hovedstaden og de store provinsbyer. Det gør udligningssystemet ikke i dag”, slutter Holger Schou Rasmussen.
Vedlagt er Lolland Kommunes brev med bilag af 6. januar henholdsvis Albertslund Kommunes brev af 15. januar til stats-, finans- og social- og indenrigsministeren.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Vedhæftede filer
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.
Tidlig beskæftigelsesindsats: Lolland Kommune i front2.4.2024 08:33:17 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune er blandt de bedste i Danmark, når det handler om at give ledige borgere tilbud og samtaler i løbet af de første 6 måneders ledighed.
Ny undersøgelse: Hvad er det, flexboligen kan?20.3.2024 08:45:55 CET | Pressemeddelelse
Nogle drømmer om et anderledes fritidshus, andre om et frirum tæt på naturen. Og endnu andre ønsker at lære området at kende, før man måske vælger at flytte hertil. Lolland Kommunes flexboliger benyttes både flittigt og forskelligt, og de bidrager generelt positivt til områdets lokalsamfund. Det viser en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort.
Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.
Få støtte til grønne tiltag19.1.2024 09:43:17 CET | Pressemeddelelse
Lolland Kommune har fået en Grøn Pulje. Her kan man søge støtte til grønne og bæredygtige projekter, der kan komme mange til gavn og har en positiv effekt på Lolland Kommunes grønne omstilling, natur, bosætning eller turismeudvikling. Der er særligt fokus på initiativer, der ligger tæt på nye energianlæg – herunder især anlægget i Hoby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum