Ja tak til kvalitetsstandarder – men medarbejdere og finansiering skal følge med
21.5.2022 09:10:34 CEST | KL | Pressemeddelelse

Som borger skal man kunne vide, hvad man kan forvente af sundhedsvæsenet, når man har brug for det. Og det gælder uanset hvor i landet, man bor. Samtidig skal der ikke være tvivl om, hvem der gør hvad – hverken for borgerne eller for dem, der skal udføre opgaven.
Derfor er det en god ide med kvalitetsstandarder for det nære sundhedsvæsen, lyder det fra Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.
”I kommunerne har vi i rigtig mange år løst sundhedsopgaver uden at kende rammerne og uden nogen forventningsafstemning om opgavernes indhold. Det betyder, at vi fx har oprettet omkring 3.500 sengepladser, hvilket svarer til 5 supersygehuse. Det har vi, fordi opgaverne stille og støt er gledet ud til os, og borgerne har haft brug for vores hjælp. Med sundhedsreformen skal der nu skabes klarhed over opgaven – og et af redskaberne er kvalitetsstandarder,” siger KL-udvalgsformanden og fortsætter:
”Standarder er afgørende, så vi kender opgaven og kan løse den godt i et tæt samspil med resten af sundhedsvæsenet. Men vi står også bare med en kæmpe udfordring med mangel på arbejdskraft, og derfor vil vi i den kommende udmøntning af aftalen have stort fokus, at løsningerne matcher de midler og mennesker, der er til rådighed til at løse opgaven.”
Tillid til medarbejdernes faglighed
Hvis ambitionerne i sundhedsreformen skal lykkes, kræver det derfor et stort fokus på bl.a. at få flere unge ind i social- og sundhedsfagene og at fastholde flere i jobbet.
”Kvalitetsstandarderne må ikke forhindre, at medarbejderne får lov til at bruge deres faglighed. For der er ingen tvivl om, at den helt store udfordring på sundhedsområdet er, hvordan vi fastholder vores dygtige medarbejdere og får tiltrukket flere til området. Vi skal have tillid til medarbejdernes faglighed og give dem mulighed for at bringe den i spil,” siger Christina Krzyrosiak Hansen og peger på den nedsatte Robusthedskommission som et sted, hvor løsninger skal findes:
”Vi skal tage uddannelsesopgaven på os, og vi skal styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler. Men der ligger også en større diskussion om, hvordan vi bl.a. får udnyttet teknologien til at løfte kvaliteten og frigøre hænder. Det bliver en opgave for Robusthedskommissionen at pege på løsninger her, og KL er klar til at gå aktivt ind i drøftelserne.”
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Billeder
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

