Ishøj Kommune

Ivrig cyklist vinder Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018

Del
Ishøj-borgeren Martin Patrong Haspang har kilometervis af cykelture i benene. Det har nu gjort ham til vinder af Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2018
Uddeling af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november i Byrådssalen på Ishøj Rådhus. Fra venstre er det vinder Martin Patrong Haspang og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Uddeling af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november i Byrådssalen på Ishøj Rådhus. Fra venstre er det vinder Martin Patrong Haspang og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Martin Patrong Haspang fra Ishøj giver nok de fleste almindelige mennesker baghjul, når det gælder brugen af cyklen til de daglige transportbehov. Han cykler hver dag 18 kilometer til og fra arbejdet i Ballerup, og i fritiden bliver der for eksempel både handlet ind og hentet børn på den tohjulede.

Torsdag den 29. november blev den ivrige cyklist belønnet med Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2018 ved en uddeling i Byrådssalen på Ishøj Rådhus. Det er Grønt Forum, der hvert år indstiller priskandidater til Ishøj Byråd. I Grønt Forum, der er Ishøjs grønne råd, sidder repræsentanter for en række foreninger og organisationer sammen med Klima- og Miljøudvalget.

Vi kan bruge cyklen mere

I sin tale ved prisuddelingen sagde Ishøjs borgmester blandt andet:

”Grønt Forums arbejdsgruppe for klima- og miljøprisen har vurderet, at Martin Patrong Haspang er en mønsterborger i forhold til årets tema ’Sundere trafik’. I sin holdning og ved sine eksempler i dagligdagen lever og ånder han for miljøet og dets sundhed,” sagde Ole Bjørstorp.

Ishøjs borgmester beskrev også i talen de mange tilfælde, hvor Martin Patrong Haspang foretrækker cyklen frem for bilen. Og spørger man årets prisvinder selv, så kan vi generelt bruge cyklen mere, end vi gør. Det handler om at ændre sine vaner med små skridt, så det ikke bliver for uoverskueligt.

”For eksempel bruger jeg en christiania-cykel, når jeg henter børn og handler ind. Der er også mange småture i bilen, som man kan tage på cyklen,” siger Martin Patrong Haspang og oplister tre grunde til, at han foretrækker cyklen.

”Det er godt for mit helbred, jeg sparer en masse penge på det, og så er det også godt for klimaet. Den største udfordring er de mørke vintermorgener, når man skal op på cyklen, og det er mørkt og koldt, blæser, regner eller sner. Så er det ikke så rart. Men det man vinder ved at tage bilen i stedet, er primært mageligheden og så, at man sparer tid, hvis altså man ikke kører i myldretiden,” siger Martin Patrong Haspang.

Loungemøbler i genbrugstræ

Som et synligt bevis på prisen fik Martin Patrong Haspang ved uddelingen overrakte et diplom og et gavekort på 5000 kroner. Pengene vil han bruge til et mini-solvarmeanlæg, for interessen for miljøet går længere end det bevidste valg om primært at bruge cyklen til hverdagstransport. For eksempel får familiens bil lov at stå i indkørslen, så den ikke forurener, med mindre de skal bringe børnene over længere afstande eller skal besøge venner ude på landet. Og Martin Patrong Haspang overvejer helt at skille sig af med den.

Han går også op i at genbruge materialer og har derfor bygget loungemøblerne på familiens terrasse af træ fra en gammel nedrevet carport. Og så er han politisk aktiv i Enhedslisten.

”Hvis det virkelig skal batte noget i det samlede miljøregnskab, skal man jo også kunne overbevise andre om, at det er nødvendigt at ændre sine vaner,” siger Martin Patrong Haspang.

Der var i år tre nominerede til klima- og miljøprisen. Udover vinderen Martin Patrong Haspang var det en gruppe på fire medlemmerne af Ishøj Byråd, Ole Wedel-Brandt, Lennart Hartmann Nielsen, Pia Skourup og Ole Beckmann, med et forslag om reducere bilstøjen ved at overdække dele af Køge Bugt Motorvejen. Og Ishøj Bylaug med et forslag om at mindske trafikstøjen i Ishøj Landsby ved at omlægge trafikken på Ishøj Stationsvej.

Kontakter

Martin Patrong Haspang, vinder af Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2018, via kommunikationskonsulent Thomas Aagaard Kjeldsen, tlf. 43 57 62 29 eller thk@ishoj.dk

Billeder

Uddeling af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november i Byrådssalen på Ishøj Rådhus. Fra venstre er det vinder Martin Patrong Haspang og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Uddeling af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november i Byrådssalen på Ishøj Rådhus. Fra venstre er det vinder Martin Patrong Haspang og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Download
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp overrækker diplom og gavekort på 5000 kr. til vinderen af Ishøjs Klima- og Miljøpris, Martin Patrong Haspang, ved uddelingen den 29. november.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp overrækker diplom og gavekort på 5000 kr. til vinderen af Ishøjs Klima- og Miljøpris, Martin Patrong Haspang, ved uddelingen den 29. november.
Download
Vinder af Ishøjs Klima-  og Miljøpris 2018, Martin Patrong Haspang, takker for prisen ved uddelingen den 29. november.
Vinder af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018, Martin Patrong Haspang, takker for prisen ved uddelingen den 29. november.
Download
Martin Patrong Haspang, vinder af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018, ved familiens hus i Ishøj.

Uddelingen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november
Uddelingen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november
Download
Formand for Klima- og Miljøudvalget, Erkan Yapici, holder tale ved uddelingen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november.
Formand for Klima- og Miljøudvalget, Erkan Yapici, holder tale ved uddelingen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november.
Download
Tommy Olsen, formand for Grønt Forum, Ishøjs grønne råd, holder tale ved uddelingen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november.
Tommy Olsen, formand for Grønt Forum, Ishøjs grønne råd, holder tale ved uddelingen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2018 den 29. november.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye