Dansk Håndbold Forbund

Iversen erstatter Okkels

Del

Mette Iversen Sahlholdt er blevet indkaldt til landsholdslejren som gardering på målmandsposten, efter Sandra Toft blev ramt i ansigtet med en bold under VM-kvartfinalen mod Rumænien. Målvogteren erstatter Anna Sophie Okkels i 16-mandstruppen.

For at være sikker på at have to målvogtere til rådighed i resten af VM-turneringen har landstræner Klavs Bruun Jørgensen valgt at indkalde rutinerede Mette Iversen Sahlholdt til landsholdslejren. Det sker på baggrund af det skud, Sandra Toft fik i ansigtet i kampen mod Rumænien, som har sået tvivl om Larvik-keeperens deltagelse i morgendagens kamp mod Montenegro.

”Vi tager ingen chancer på målmandsposten. Vi vil ikke risikere kun at have en målmand til rådighed i de kommende kampe. Derfor har vi valgt at indkalde Mette Iversen. Det betyder samtidig, at vi må tage afsked med en spiller, og det blev Anna Sophie denne gang,” siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen og slår fast, at han er meget tilfreds med SK Aarhus-spillerens bidrag i VM-truppen.

Information om Dansk Håndbold Forbund

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 24 00http://www.dhf.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund

Dagens debat på Folkemødet: Kommuner og foreninger – sammen om idrætten eller hvad?16.6.2016 05:30pressemeddelelse

Dansk Håndbold er taget på folkemødet for at sætte foreningsliv og idræt til debat i en bred samfundskontekst. Torsdag sætter vi to borgmestre i stævne sammen med Team Danmarks direktør og DGI’s formand. Vi stiller dem spørgsmålet: Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet parallelt med en kommunal investering i idrætsfaciliteter og elitesatsninger i idrætslivet?