Ishøj Kommune

Ivan Pedersen Trio giver koncert i Kulturium Musikteater

Del
50 år på scenen og stadig spillevende. Det gælder for Ivan Pedersen, som med sin trio giver koncert den 15. marts kl. 20 i Ishøjs Musikteater

Sangeren har været i gang i to menneskealdre - og han har stadig hjertet med. Det er vel i orden at gå på pension, når man er 68 år gammel. Det er imidlertid ikke tilfældet med dansk musiks Grand Old Man - Ivan Pedersen. Det ville vel egentligt også have været på sin plads med et otium, når man har stået på scenen i mere end 50 år.

Men det kunne Ivan ikke drømme om, og heldigvis for os, så er han stadig en af landets bedste sangere. Det hørte vi tydeligt sidste år efter den meget velbesøgte 50 års jubilæumstur, hvor Ivan blandt andet præsenterede publikum for albumudspillet ’Min Verden Er Venlig’.

Ivan Pedersen er ledsaget af sin fremragende trio, og du kan se frem til en aften med super musikere, der gennem årene næsten er groet sammen med Ivan. Du kommer til at genhøre gamle kendinge, numre fra det seneste album og hvem ved, hvad der ellers kommer til at ske?

Sådan får du billet

Kulturium Musikteater byder endnu engang Ivan Pedersen indenfor i Ishøj til en aften med denne venlige og helhjertede kunstner.

Billetter koster 245 kr. i forsalg og kan købes på Ticketmaster.dk/ikc eller i Musikteatrets billetsalg på Ishøj Østergade 28. Medlemmer med sølvkort kan købe billet til 220 kr.

Kontakter

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye