Glad Teknik

Iværksættersucces: GladTeknik gør forskellighed til styrke

Del
Unikt it-firma med social profil vinder Hvidovre Kommunes erhvervspris Nytårsraketten: Mathias Emil Nielsen har med sin it-virksomhed GladTeknik på få år skabt en iværksættersucces med base i Hvidovre. Ligesom de fleste medarbejdere i virksomheden har han et socialt handicap, men i det daglige arbejde hos GladTeknik er udfordringer og forskellighed vendt til styrke.
Søren Nielsen (tv.), bestyrelsesformand i GladTeknik og far til Mathias Emil Nielsen (th.), stifter og ejer af GladTeknik.      
Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Søren Nielsen (tv.), bestyrelsesformand i GladTeknik og far til Mathias Emil Nielsen (th.), stifter og ejer af GladTeknik. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.

GladTeknik er en it-virksomhed med en usædvanlig stejl vækstkurve. Virksomheden er bare tre år gammel, men beskæftiger i dag allerede 16 medarbejdere – som i regnskabet omregnes til syv fuldtidsansatte.

Ydermere er det usædvanligt, at ejeren og de fleste medarbejdere lever med usynlige sociale handicaps. Mathias Emil Nielsen, som er firmaets stifter, er diagnosticeret med aspergers syndrom. Men når det gælder reparation af mobiltelefoner og computere samt it-support, er GladTekniks no-nonsense tilgang lige præcis dét, kunderne gerne vil have. Det giver et højt serviceniveau og hurtige løsninger, når it-medarbejderen fokuserer fuldt ud på problemløsning.

En gevinst for Hvidovre Kommune

GladTeknik har netop modtaget Hvidovre Kommunes erhvervspris, Nytårsraketten, og i sin begrundelse for at give prisen til GladTeknik siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg til GladTeknik:

”I er en stor gevinst for kommunen, ikke alene fordi Mathias Nielsen har fået en god og bæredygtig forretningsidé og ud fra den skabt en virksomhed, som er vokset rigtig hurtigt. Men især fordi Mathias qua sin egen historie, har skabt en virksomhed, der tager et stort socialt ansvar.”

Hun uddyber:

”GladTeknik har allerede samarbejdet med os om at skabe job til nogle borgere, der ellers ikke så let får en fod inden for på arbejdsmarkedet. Det er virkelig imponerende og inspirerende på én gang, og derfor er jeg glad for, at en virksomhed, som GladTeknik bliver anerkendt ved at modtage årets erhvervspris, Nytårsraketten.”

Forskellighed er en styrke

For Mathias Emil Nielsen er Nytårsraketprisen først og fremmest et bevis på, at man sagtens kan skabe succes også med de udfordringer, der er ved et socialt handicap. Han siger:

”GladTeknik havde ikke haft denne succes foruden det stærke team, vi i dag består af. Hos os forvandles udfordringer og forskelligheder fra at begrænse os til at styrke os. GladTeknik leverer it-support som så mange andre it-virksomheder, men glade kunder og glade medarbejdere gør arbejdet sjovere og dermed også det hele meget nemmere,” siger han fortsætter:

”Vi er allesammen forskellige i GladTeknik, men mine egenskaber er særligt værdifulde, når der sker fejl, for jeg tænker altid i løsninger. Jeg er særligt god til hurtigt at fokusere på, hvilke løsningsforslag, der er, og hvilket, der giver bedst mening og færrest problemer.”

Man sætter selv sine grænser

Mathias Emil Nielsen lever efter den filosofi, at det kun er én selv, der sætter sine grænser. Det kræver blot, at man ser efter de mange muligheder, man har, fremfor at fokusere på sine begrænsninger. Han siger:

”Hele rejsen starter ved at tage det første skridt, som er at komme ud og finde frem til, hvad man brænder for. Når man ved, hvad man brænder for, så kommer resten af rejsen af sig selv. En rejse der bliver ved, så længe man ikke stopper med at gå og så længe, man ikke lader sig stoppe af de bump, der måtte være på vejen, men i stedet rejser sig hver gang.”

GladTeknik er vokset i 2020

På trods af coronaen har 2020 budt på fortsat imponerende fremgang for Mathias Emil Nielsen:

”Vi har haft endnu et år, vi kan være utrolig stolte af. Vores resultater for året viser vækst på trods af, at det har været et udfordrende og usikkert år for mange virksomhedsejere på grund af den verdensomspændende epidemi.”

GladTeknik er fra 2019 til 2020 vokset med cirka 237 procent i bruttofortjenesten. Forhåbningen hos ejerlederen er, at Nytårsraketprisen kan gøre GladTeknik til det foretrukne valg af it-leverandør for endnu flere. Det ville nemlig give mulighed for, at endnu flere mennesker med et socialt handicap kan blive en del af GladTekniks team, så virksomheden gennem sin vækst kan gøre en endnu større forskel.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt:

Mathias Emil Nielsen
Stifter og IT-tekniker,
M: +45 28294600
E: mathias@gladteknik.dk

Billeder

Søren Nielsen (tv.), bestyrelsesformand i GladTeknik og far til Mathias Emil Nielsen (th.), stifter og ejer af GladTeknik.      
Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Søren Nielsen (tv.), bestyrelsesformand i GladTeknik og far til Mathias Emil Nielsen (th.), stifter og ejer af GladTeknik. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Download
Fra venstre: Næstformand i erhvervskontaktudvalget i Hvidovre Kommune Flemming Tvernø, Bestyrelsesformand i GladTeknik Søren Nielsen, stifter og ejer af GladTeknik Mathias Emil Nielsen, borgmester i Hvidovre Kommune  Helle Moesgaard Adelborg. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.

Ejerleder Mathias Emil Nielsen i GladTekniks lokaler. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Ejerleder Mathias Emil Nielsen i GladTekniks lokaler. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Download
Ejerleder Mathias Emil Nielsen i midten sammen med to af GladTekniks medarbejdere. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Ejerleder Mathias Emil Nielsen i midten sammen med to af GladTekniks medarbejdere. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Download
Ejerleder Mathias Emil Nielsen (tv) i GladTeknisk lokaler. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Ejerleder Mathias Emil Nielsen (tv) i GladTeknisk lokaler. Billeder akkrediteres GladTeknik og må benyttes i forbindelse med omtale af GladTeknik.
Download

Information om Glad Teknik

Glad Teknik
Arnold Nielsens Boulevard 71 st.
2650 Hvidovre

+45 28294600http://www.gladteknik.dk

Glad Teknik er specialister i at reparere computere fra dag til dag. Ejeren Mathias Nielsen har aspergers syndrom og har lært at bruge det som en styrke for virksomheden, der reparerer over 600 computere om måneden for meget tilfredse kunder. Mathias beskæftiger medarbejdere med lignende udfordringer som ham selv.

Årets Nytårsraket
Hvert år i januar uddeler Hvidovre Kommune Årets Nytårsraket til en lokal virksomhed eller en erhvervsperson i Hvidovre, der har gjort sig særligt positivt bemærket og har gjort en ekstraordinær indsats i årets løb. Vinderen skal have udvist socialt ansvar eller lokalt engagement, fundet nye innovative metoder at udvikle forretningen på eller været med til at skabe positiv udvikling i Hvidovres erhvervsliv. Sidste års vinder var Avedøre Holme-virksomheden Chr. Hansen A/S.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye