Iværksættermiljøet i Verdensmålshuset i Gladsaxe lever – på trods af corona
21.1.2021 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Verdensmålshuset var det første i verden af sin art, da det blev etableret i 2018. Her købte Gladsaxe Kommune den tidligere politistation. I dag rummer huset et aktivt iværksættermiljø og forskellige aktiviteter, der har det til fælles, at de alle understøtter Gladsaxestrategiens mål om bæredygtig vækst og velfærd.
Mens store dele af Danmark er lukket ned på grund af corona, så oplever iværksætterne i huset god fremgang. En af de virksomheder, der holder til i huset er Se dit Barn (seditbarn.dk), der tilbyder online mentaltræningsprogrammer til udvikling af positive karaktertræk samt styrket trivsel for børn og deres forældre.
- Verdensmålshuset har givet mig en base, hvor jeg kan udvikle min forretning i et godt samspil med andre ligesindede kolleger, som står det samme sted med deres virksomheder, siger Jonas Napier, der er ejer af virksomheden sammen med Elsebeth Gronemann.
Et fyrtårn for bæredygtighed
Ud over de otte iværksætterfirmaer bor også Gladsaxe Kommunes Jobcenter i Verdensmålshuset. I 2019 blev der etableret Hacklab, hvor borgere og virksomheder kan få 3D printet eller laserskåret fx prototyper samt et Remida-center, hvor børn kan arbejde kreativt med genbrugsmaterialer.
På førstesalen er der også fælleslokaler, hvor borgere, virksomheder, foreninger m.fl. kan mødes og sammen skabe en endnu mere bæredygtig udvikling i Gladsaxe via fælles aktiviteter og dialog.
- Huset er blevet et fyrtårn for bæredygtighed i Gladsaxe. Jeg er stolt af, hvad vi har bygget op, og at vi tidligt så tendensen til, at bæredygtig vækst bliver fremtiden. Jeg glæder mig til, at vi kommer på den anden side af corona og kan begynde at holde fysiske arrangementer igen for borgere og virksomheder, siger erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen, der var med til at tage initiativ til Verdensmålshuset.
Verdensmålshuset vil eksistere frem til 2023, hvor det skal bygges om til et nyt og topmoderne sundheds- og beskæftigelseshus.
Læs mere om iværksætternes oplevelse af at være i Verdensmålshuset
Læs også om, hvordan du kan få en kontorplads i Verdensmålshuset
Nøgleord
Kontakter
Erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen, telefon: 23 36 44 56
Billeder



Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe må opgive planerne om skole og børnehus på Ringbogrunden19.3.2026 17:51:58 CET | Pressemeddelelse
Planerne om at bygge ny skole og nyt børnehus på Ringbogrunden i Bagsværd opgives som følge af skærpede støjgrænser til skolebyggerier og ændrede børnetal.
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
Nye oplysninger får borgmestre til at udsætte borgermøde om bosted6.3.2026 12:53:30 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger om beboere med alvorlige domme får borgmestre til at udsætte borgermøde til 16. april og i stedet mødes om at finde løsninger, der virker her og nu.
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
