Iværksættere har svært ved at finde samarbejdspartnere – og det kan koste på bundlinjen
Manglen på samarbejdspartnere kan være et væsentligt benspænd for iværksættere i jagten på det store erhvervseventyr.

For en iværksætter kan et patent være forskellen mellem en god idé og en gunstig forretning – særligt hvis det lykkes at få den rigtige samarbejdspartner med om bord. Desværre går mange iværksættere glip af store fordele, fordi de har vanskeligt ved at finde samarbejdspartnere uden for deres eksisterende netværk.
En ny undersøgelse fra Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, viser, at samarbejde med andre aktører spiller en væsentlig rolle for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) forsøg på at få en forretning ud af deres opfindelser. Halvdelen af alle patenterede opfindelser, der kommercialiseres af SMV’er, er resultat af et samarbejde med andre virksomheder.
Det er ikke mangel på motivation, der udgør problemet. 85 procent af virksomhederne peger på, at samarbejde kan give dem større indtjening, og 73 procent ser samarbejde som en mulighed for at opnå øget markedsadgang.
”Mange iværksættere er udfordret på ressourcer, og det kan koste dyrt ikke at have de rigtige samarbejdspartnere. Det er afgørende for mange iværksætteres muligheder for at kommercialisere deres opfindelser, at de kan indgå samarbejde med andre virksomheder for at skalere deres forretning, styrke markedsadgangen og i sidste ende øge deres indtjening,” siger Anne Rejnhold, kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Netværket kan udvides gennem handelsplatform
Undersøgelsen viser dog også, at det er en kæmpe udfordring for iværksætterne og SMV’er at finde samarbejdspartnere uden for deres allerede eksisterende netværk. 77 procent af iværksættere og SMV’erne finder deres nye samarbejdspartnere via personlige kontakter, mens 67 procent bruger eksisterende forretningspartnere. Herved går virksomhederne potentielt glip af nye samarbejdspartnere, som ville komplementere deres forretning bedre.
Patent- og Varemærkestyrelsen har længe været opmærksom på denne udfordring og driver derfor handelsplatformen IP Marketplace, som har til formål at fremme handel med patenter og varemærker.
”Patenter og varemærker er varer, du kan sælge og tjene penge på, som var det sko, tøj og andre forbrugsvarer. Vi har arbejdet på at skabe en portal, hvor de rette sælgere, købere og samarbejdspartnere kan nå hinanden - også udenfor Danmarks grænser” siger Anne Rejnhold.
Styrelsen har i en årrække arbejdet aktivt for at indgå internationale samarbejdsaftaler med andre organisationer for at fremme handel med rettigheder globalt til gavn for iværksættere og SMV’er. Patent- og Varemærkestyrelsen indgik i oktober en aftale med patent- og varemærkekontoret i Brasilien om at udbrede brugen af IP Marketplace.
Styrelsen har dermed 22 samarbejdsaftaler med internationale organisationer.
Du kan læse hele rapporten fra EPO her: https://www.epo.org/news-issues/news/2019/20191104.html
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tine er Kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Ring til Tine, hvis du vil i kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen.
20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder

Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre danske virksomheders rettigheder og vækst i og udenfor Danmarks grænser ved at gøre idéer til gunstig forretning.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Black Friday: Undgå at købe kopivarer28.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ligger der falske varer under dit juletræ i år? Patent- og Varemærkestyrelsen lancerer en kampagne, der skal få forbrugerne til at styre uden om kopivarer i julehandlen.
Kiosksag viser behovet for at beskytte varemærke27.9.2019 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange små virksomheder beskytter ikke deres varemærke rettidigt, og det kan gå hårdt ud over forretningen.
Britisk supermarkedskæde mister eneretten til sit navn12.9.2019 08:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Den britiske supermarkedskæde ICELAND har fået frataget sin eneret til virksomhedens navn i EU. Det sker efter EU’s kontor for intellektuel ejendom (EUIPO) besluttede at ophæve deres varemærke, som de ellers fik godkendt af selvsamme kontor i 2014.
Medicinalbranchen: Patenter er vigtigere end adgangen til arbejdskraft5.9.2019 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et effektivt patentsystem er vigtigere end adgangen til kvalificeret arbejdskraft, lav selskabsskat og infrastruktur, når den danske og den europæiske medicinalindustri overvejer at gå ind på nye markeder. Det fastslår ny rapport.
Danmark blandt verdens bedste til innovation20.8.2019 09:22:43 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i den absolutte elite på listen over verdens mest innovative lande. Global Innovation Index, der måler 130 landes innovationskraft, placerer Danmark som nummer syv. Schweiz ligger nummer et og Sverige nummer to.
Tag ægte ferieminder med hjem i bagagen29.7.2019 12:03:08 CEST | Pressemeddelelse
Billige mærkevarer frister, når danskerne fylder kufferterne med souvenirs fra eksotiske lande. Men pas på: Kopivarer er potentielt farlige. Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet en guide, som sikrer, at dine ferieminder er sikre – og ægte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum