Iværksætteråret: Så mange virksomheder blev stiftet i 2022

På trods af et usikkert marked med stigende inflation og høje energipriser, er der alligevel 16.212 nye virksomheder, der har kunnet slå dørene op i 2022.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som er en sammenlægning af Vækstfonden, DGIF og EKF Danmarks Eksportkredit. Danmarks Eksport- og Investeringsfond er statens finansieringsfond, der arbejder for at sikre virksomheders adgang til risikovillig kapital – og de er dykket ned i CVR-registeret.
Dermed er der stiftet 3.357 færre nye virksomheder, end i året før - altså et fald på 17 procent. I alle landets regioner har der været et fald i forhold til 2021, som var et rekordår for dansk erhvervsliv.
Men selvom iværksætterlysten er faldet over det seneste år, er udviklingen faktisk på niveau med årene før rekordåret 2021 og covid-19, som for nogle branchers vedkommende betød en stigning i antallet af nye virksomheder i 2020 og 2021.
Derfor er de 16.212 nye virksomheder i 2022 på niveau med årene 2018 og 2019, hvor der blev stiftet henholdsvis 16.219 og 16.501 nye virksomheder i Danmark.
“Det er positivt at se, at iværksætterlysten stadig er til stede i hele landet. De nye virksomheder bliver født i en usikker tid, og det viser en stor robusthed i den danske iværksætterlyst. Når man stifter virksomhed i en tid med inflation, høje energipriser og usikre forsyningskæder, er man fra begyndelsen sat hårdt på prøve. Vi oplever derfor, at de nye virksomheder har stærkt fokus på likviditet, tilpasning og overlevelse,” siger Michael Zöllner, der er direktør for SMV-området i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Se antallet af nystartede virksomheder fordelt på hver region i 2022 lige her.
Det er de store byer, der har flest nystiftede virksomheder. Men over hele landet ser vi en nedgang i forhold til 2021.
Når de store byer frasorteres (Storkøbenhavn, Århus, Aalborg og Odense), ser det således ud i de mest entreprenante kommuner:
- Vejle – 387
- Kolding – 263
- Silkeborg – 259
- Roskilde – 255
- Horsens – 247
Danmarks Eksport- og Investeringsfond finansierer virksomheder i hele Danmark inden for alle brancher, og en vigtig opgave for fonden er netop at skabe arbejdspladser og vækst i hele Danmark. Nogle af de virksomheder, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond har været med til at finansiere, er blandt andet Agreena, Copenhagen Cartel og Agrain.
*Data stammer fra CVR-registret og dækker selskabsformerne A/S og ApS. Holdingselskaber er sorteret fra, hvilket er en ændring i metoden i forhold til de forgangne års opgørelser.
Kontakter
Sara KleistKommunikationsrådgiver
Tlf:42372950skl@vf.dkBilleder
Information om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO 78 gange i selskaber og 16 gange i fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO leverer tilfredsstillende resultat i udfordrende marked11.9.2025 10:03:59 CEST | Pressemeddelelse
I et første halvår præget af politisk og økonomisk usikkerhed har EIFO formået at fastholde et højt aktivitetsniveau.
Rock Flour Company får investering til at udnytte grønlandsk gletjsermel til CO2-fangst og gødning8.9.2025 11:08:59 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med grønlandske Nalik Ventures, SISA, Carbon Drawdown Initiative og Novo Holdings investerer EIFO 45,5 mio. kr. i Rock Flour Company, der vil eksportere grønlandsk gletsjermel til landbrug verden over.
Færre ventureinvesteringer, men fortsat et stærkt dealflow27.8.2025 11:03:40 CEST | Pressemeddelelse
EIFOs årlige gennemgang af kapitalmarkederne for danske startups og SMV'er "From Startup to Scaleup 2025" viser et markant fald i ventureinvesteringer i første halvdel af 2025.
EIFO stiller garanti på 4,5 mia. kr. til East Anglia Three havvindmøllepark6.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EIFO stiller en projektfinansieringsgaranti på 4,45 mia. kr. til det største havvindmølleprojekt i et årti. Finansieringen understreger EIFO’s rolle i at facilitere den grønne omstilling og dansk eksport. Siemens Gamesa, Cadeler og NKT er leverandører.
EIFO and Citi extend €756 million multiborrower and multicurrency financing to Enel25.7.2025 16:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Joint press release, 25 July 2025 The Enel Group, an Italian multinational power company, signed an agreement aimed at granting multicurrency facilities from Citi and Denmark’s Export and Investment Fund (EIFO), for up to 756 million euros. The agreement is based on the Group’s global business relationship with Danish suppliers and is aimed at meeting the financial needs related to the Enel Group’s sustainable investments.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum