ITD’s bestyrelsesformand, Christian Sørensen Madsen, fylder 60 år
10.5.2021 16:32:25 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse

Christian Sørensen Madsen er oprindeligt uddannet hos H. P. Therkelsen i Padborg, hvor han også begyndte sin karriere inden for vognmandsbranchen. I 1984 vendte han tilbage til familievirksomheden i Skodborg, som er specialiseret i transport af flydende gods – primært foder til dyr. Han er tredje generation i S. Chr. Sørensen A/S, som han overtog ledelsen af efter sin far i 1991, og under hans ledelse har virksomheden fortsat sin vækst, så han i dag sammen med de 35 ansatte råder over en flåde på 26 lastbiler, hvoraf størstedelen er tankbiler.
Christian Sørensen Madsen er ikke kun kendt som en dygtig vognmand med en veludviklet forretningssans, men også som en mand med fødderne solidt plantet i den sønderjyske muld og vognmandskultur. Han er karakteriseret ved sin ordentlighed og stræben efter rimelighed og fairness både i sin rolle som direktør og som formand for brancheorganisationen ITD, der repræsenterer cirka 700 professionelle vognmandsvirksomheder – fra den lille enkeltmandsvirksomhed til nogle af de største transportvirksomheder i Danmark.
Vognmandsbranchens rammevilkår og omdømme ligger ham på sinde, og som formand for ITD er han optaget af at sikre, at regler fortolkes og håndhæves ensartet på tværs af grænser, så konkurrencen er lige for alle. Det gælder ikke mindst i forbindelse med nye EU-regler, hvor han som formand for ITD på branchens vegne arbejder målrettet på at få myndighederne til at give klare vejledninger om, hvordan de vil blive håndhævet. Derudover har han også været med til at sætte fokus på de vilkår, chauffører bydes hos kunder og på rastepladser langs de danske veje.
Privat er Christian Sørensen Madsen gift med Marianne Madsen, som også er med til at lede virksomheden i det daglige. Sammen har de tre voksne sønner, Jakob og tvillingerne Thomas og Mathias, som alle gennem deres barn- og ungdom har været aktive i firmaet på forskellig vis. I dag er Thomas ansat i firmaet og med til at holde bilerne kørende.
Når arbejdet tillader det, står den på spinning, når pulsen skal op, og rødvinsklub når den skal ned. Rejser rundt i Europa er for tiden sat på stand-by, ligesom Covid-19 forhindrer større arrangementer på selve dagen for de 60 år. Derfor kommer fejringen af fødselaren i år til at foregå i afstemte private rammer.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkBilleder

Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
International Transport Danmark fastholder stævning af staten25.9.2026 13:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
