ITD - International Transport Danmark

ITD-sejr i PostNord-sagen: PostNord skal tilbagebetale næsten en halv milliard kroner

Del
Kommissionen har i dag truffet afgørelse i en klage fra ITD - brancheorganisation for den danske vejgodstransport - over ulovlig statsstøtte til Post Danmark. ITD klagede i november 2017 over danske og svenske kapitaltilførsler til Post Danmark (der er 100% ejet af PostNord), da støtten efter ITD’s opfattelse stiller Post Danmarks private konkurrenter i en helt urimelig konkurrencesituation. Det vækker glæde hos ITD, der længe har kæmpet for at få sat en stopper for de mange statskroner, der gennem de seneste år har flydt i en lind strøm fra den danske stat til Post Danmark.

Ifølge Kommissionen udgør Danmarks og Sveriges kapitaltilførsler på 490 mio. DKK til PostNord i 2017 ulovlig støtte. Kommissionen har afgjort, at det gav virksomheden en urimelig økonomisk fordel i forhold til de private konkurrenter. Kommissionen har derfor pålagt PostNord at tilbagebetale støtten Danmark og Sverige.

- Vi er gået efter at få fuld vished for, at statsstøtten til Post Danmark ikke bidrager til at udkonkurrere de private vognmænd. Vi har nu fået klarhed over, at statsstøtten til Post Danmark ikke var lovlig. Det har været vores påstand hele vejen igennem, og vi er glade for at vi nu igen har taget et stort skridt i forhold til at få underkendt og forhindret den konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Danmark. Det har været et langt og sejt træk at få overbevist myndighederne om, at den statsstøtte der gennem årene er blevet givet til PostNord er helt og aldeles urimelig i forhold til alle de private aktører, der konkurrerer på markedet. Det er derfor med stor glæde, at vi i dag har modtaget Kommissionens afgørelse, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør hos ITD.

Margrethe Vestager, som er EU-kommissær med ansvar for konkurrencepolitikken, udtaler i en pressemeddelelse fra Kommissionen, at afgørelsen er med til at sikre lige konkurrencevilkår på det danske og det svenske marked for posttjenester.

- Jeg er glad for at konkurrencekommissæren er enig med ITD i, at der er behov for at sikre fair og lige konkurrence mellem de forskellige udbydere på markedet. Jeg er desuden yderst tilfreds med at vores vedholdende arbejde med at klage over den forskelsbehandling der har fundet sted, har båret frugt. Vi har lagt massivt pres på Kommissionen i sagen om ulovlig statsstøtte til Post Danmark, og derfor glæder det mig på vores medlemmers vegne, at det har virket. Men jeg ærgrer mig over, at det er nødvendigt med klager og retssager. De danske politikere og myndigheder burde have sat en stopper for de urimelige statstilskud for længst, fortsætter Carina Christensen.

Afgørelse fra Kommissionen kan ankes og ITD overvejer at gå videre med sagen, da den oprindelige klage fra ITD lød på et statsstøttebeløb i nærheden af 3 mia. kroner givet fra de danske og svenske stater til PostNord.

- Vi er naturligvis yderst tilfredse med at Kommissionen har givet os medhold i, at der skal betales næsten en halv mia. kroner ud af de i alt 3 mia. kroner, vi har klaget over, er blevet betegnet som klar ulovlig statsstøtte og skal tilbagebetales. Men vi undrer os stadig over, at det resterende beløb kan godkendes som lovlig støtte. Vi har derfor bedt vores advokat granske afgørelsen og se om den danner grundlag for yderligere tiltag fra vores side, slutter Carina Christensen.

Kontakter

Information om ITD - International Transport Danmark

ITD - International Transport Danmark
ITD - International Transport Danmark
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye