ITD - International Transport Danmark

ITD: Regeringen bør sikre hjælp til transportvirksomhederne i EU’s nye energipakke

Del
Energipriserne er historisk høje, og prisstigningerne ser kun ud til at fortsætte. I dag skriver erhvervsmediet Finans, at listeprisen på en liter diesel overhaler prisen på benzin. ITD opfordrer til politisk handling i forlængelse af Europa-Kommissionens udspil til en hjælpepakke.

Europa-Kommissionen rækker med sin nye energipakke nu en hjælpende hånd ud til de virksomheder, der er ramt af de eskalerende energipriser, som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Med udspillet gør kommission det muligt for medlemslande at føre de indtægter, der er kommet fra energiafgifter, tilbage til forbrugerne og virksomhederne. Kommissionen vil også se på, om statsstøttereglerne midlertidigt kan lempes, så der kan ydes direkte støtte til virksomheder, der er ramt af de høje energipriser

ITD hilser det velkomment, at man i Kommissionen har blikket rettet på de virksomheder, der lige nu rammes massivt af de historisk høje energipriser. Ikke mindst transportvirksomhederne rammes i disse dage og uger ekstremt hårdt af stejlt stigende priser på diesel og benzin. Situationen er alvorlig for mange transportvirksomheder, som frygter for prisstigninger hver eneste dag og for hvor stigningerne ender.

-Europa står i en yderst vanskelig situation, men det ændrer ikke ved, at vi bliver nødt til at forholde os til, at mange virksomheder lider voldsomt lige nu. Derfor glæder jeg mig også over, at Europa-Kommissionen nu introducerer nye værktøjer, som vil kunne tages i brug for at hjælpe og kompensere de hårdt ramte virksomheder. Jeg vil opfordre regeringen og Folketinget til at se positivt på energiudspillet fra Kommissionen og arbejde på højtryk for en ordning, som i det mindste delvist lemper omkostningerne for brændstof-intensive virksomheder, så de fortsat kan skabe vækst og danske arbejdspladser, lyder opfordringen fra ITD's bestyrelsesformand, Christian Sørensen Madsen.

Allerede i morgen torsdag skal EU’s stats- og regeringschefer mødes for at drøfte krigen i Ukraine. På mødet skal de blandt andet drøfte, hvordan EU kan blive uafhængig af energi fra Rusland og Europa-Kommissionens nye energipakke.

Forud for mødet vil ITD rette henvendelse til Statsministeriet for at gøre opmærksom på de store aktuelle problemstillinger for transportsektoren samt det akutte behov for politisk handling og støtteordninger som kan hjælpe virksomhederne, der er hårdt ramt af prisstigningerne.

Kommissionens udspil kan ses her.

 

Billeder

Information om ITD - International Transport Danmark

ITD - International Transport Danmark
ITD - International Transport Danmark
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye