ITD: Det haster med de 5-akslede lastbiler
1.6.2021 11:33:16 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Det kræver en ændring af bekendtgørelsen om vægt og dimensioner, hvis det fremadrettet skal være muligt at køre på de danske veje med 5-akslede 40 ton lastbiler til gavn for både klimaet og fleksibiliteten i branchen. Men ændringen trækker ud, og det er problematisk.
En lang række af ITD’s medlemmer står nemlig overfor at skulle udskifte deres nuværende materiel, og det er ved at være sidste udkald, hvis vognmændene skal nå at investere i nye køretøjer for at leve op til skærpede miljøzonekrav, der gælder fra januar 2022. Derfor har ITD henvendt sig til Transportministeriet for at få sat skub i lovændringen.
- Det er vores opfattelse, at en forøgelse af vægtgrænsen for de 5-akslede lastbiler ligger lige til højrebenet med positive tilkendegivelser fra myndighederne og stor, politisk bevågenhed. Men desværre lader det til, at luften er gået lidt af ballonen. Derfor har vi bedt ministeriet om en tidshorisont for en mulig ændring af de nuværende regler og eventuelle tekniske krav, så vores medlemmer ved, hvad udsigterne er, og på den baggrund kan vurdere nytten af at investere i nye lastbiler, siger Lasse Kristoffersen, politisk chefkonsulent i ITD.
Der skulle ikke være nævneværdige udfordringer for vejnettet med at forøge vægtgrænsen fra de nuværende 32 ton, så jo før der kommer en afklaring des bedre, selvom det for nogle allerede er ved at være for sent.
- Med en leveringstid på over et år, så ser det svært ud for de vognmænd, der ønsker at investere i nye 5-akslede lastbiler for at leve op til miljøzonekravene. Selvom det er vores forventning, at der tages hensyn til de lange investeringstider fra myndighedernes side, haster det med klarhed for vognmændene, siger Lasse Kristoffersen.
Forøgelsen af vægtgrænsen for 5-akslede lastbiler er et af forslagene i ITD’s vægt- og dimensionskatalog mod en mere klimavenlig, effektiv og sikker transportbranche.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Nu kan der søges støtte til projekter, der udvikler vejgodstransporten2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden, stiftet af brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), har åbnet årets første ansøgningsrunde og inviterer virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport. I denne runde håber fonden blandt andet at modtage ansøgninger om støtte til etablering af flere offentligt tilgængelige snebroer.
Brancheformand tordner mod reducerede toldåbningstider24.2.2026 16:15:14 CET | Pressemeddelelse
Toldstyrelsens sene udmelding om markant reducerede åbningstider skaber stor usikkerhed, presser virksomhedernes planlægning og risikerer at føre til store forsinkelser – selv efter mindre justeringer, siger formanden for International Transport Danmark (ITD).
International Transport Danmark sætter stævning af ministerier i bero29.1.2026 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen International Transport Danmark sætter sin stævning af Transportministeriet og Skatteministeriet i bero. Det sker, fordi organisationen er i dialog med transportministeren om en revideret bødemodel for den kilometerbaserede vejafgift, oplyser branchedirektøren.
Rekordmange transporteffektive lastbiler på de danske veje19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af grønne og transporteffektive vogntog på de danske veje fortsætter med at stige. Alligevel bremser de politiske rammer fortsat udbredelsen af de ekstra lange dobbelttrailervogntog.
Fond åbner for indstillinger til initiativpris i transportbranchen15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
