Folkekirkens Nødhjælp

Italiensk mester indgår aftale med Folkekirkens Nødhjælp

Del
Juventus og landsholdsspiller Sofie Junge Pedersen er udnævnt til klimafortaler for Folkekirkens Nødhjælp. Det betyder, at den nykårede italienske mester i fodbold vil indgå i Folkekirkens Nødhjælps klimapolitiske arbejde og bruge sin position til at få fodboldverdenen til at tage et større klimaansvar.
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp

”Jeg føler et stort ansvar for at bidrage til klimakampen og indsatsen for verdens fattigste, der betaler den allerstørste pris, men som har det mindste ansvar for den globale opvarmning. Derfor er jeg glad for at blive udnævnt til klimafortaler for Folkekirkens Nødhjælp, som jeg har støttet siden jeg var 15-16 år og spillede ungdomsfodbold i Aarhus, siger 30-årige Sofie Junge Pedersen.

Engagementet for verdens fattigste og klimaet blev for alvor vækket i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009 – og er vokset støt gennem fodboldkarrieren. En karriere som Sofie Junge Pedersen har tilbragt i en række danske og udenlandske klubber, hvor hun har fået øjnene op for, at fodboldens verden har et ansvar for at gå ind i klimakampen.

”Fodbolden har et kæmpe medansvar for kampen mod klimaforandringerne. Fodboldverdenen på globalt plan udleder tonsvis af drivhusgasser, og der er masser af muligheder for at skrue ned for udledningerne, uden det går ud over spillet på banen. Fodbolden bør også gå i spidsen og bruge dens enorme platform med milliarder af tv-seere og sponsorkroner i klimaets tjeneste, siger den nyslåede klimafortaler og tilføjer:

”Det handler om at skabe konkret klimahandling blandt fans og firmaer. Det er et fælles ansvar og i egen interesse. Ekstrem varme og nedbør er også en trussel mod fodboldspillet, som vi kender det i dag.”

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen er meget glad for, at Sofie Junge Pedersen har ladet sig udnævne som klimafortaler for nødhjælpsorganisationen – og at det er fodboldspillerens store engagement for klima og verdens fattigste, der har banet vejen for samarbejdet.

”Aftalen med Sofie Junge Pedersen er i min verden en drømmetransfer. Hvis vi skal løse klimakrisen og leve op til verdensmålene, så skal vi have alle gode kræfter på banen. Der er brug for fortalere i klimapolitikken - og ikke mindst større fokus på behovet for klimatilpasning i udviklingslandene, herunder klimafinansiering i en helt anden liga, end det vi ser i dag. Fodboldverdenen – spillere, klubber og fodboldens organisationer, både herhjemme og i udlandet, kan virkelig gøre en forskel, hvis de tager ansvar og går helhjertet ind i klimakampen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Samarbejdet mellem Sofie Junge Pedersen og Folkekirkens Nødhjælp startede i forbindelse med VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Montenegro i efteråret 2021, da kvindelandsholdet valgte at donere overskuddet fra salget af signerede spilletrøjer til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med klimatilpasning og træplantning i Uganda – på opfordring fra Sofie Junge Pedersen.

Foruden sit nye engagement som klimafortaler for Folkekirkens Nødhjælp er Sofie Junge Pedersen aktiv i We play green, som er en kampagneplatform for fodboldspillere, der gør en indsats for klimaet, DGIs internationale komite, der skaber udvikling i Ghana gennem sport - og endelig er Juventus- og landsholdsstjernen medlem af Common Goal, en sammenslutning af fodboldspillere, der donerer mindst en procent af deres løn til fodboldvelgørenhed rundt om i verden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye