FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Italiensk byret underkender dansk dom om millionbod

Del
I denne tid venter det danske arbejdsmarked på at få svar på et yderst principielt spørgsmål: Kan en siciliansk domstol underkende den måde, vi løser konflikter om overenskomstbrud på i Danmark? Det italienske firma Solesi har nægtet at acceptere en millionbod for underbetaling i Danmark, og en italiensk domstol har givet firmaet ret. Dansk fagbevægelse har nu anket dommen.
Det italienske byggefirma Solesi er blevet idømt en millionbod for at underbetale ansatte i Danmark - men firmaet nægter at anerkende boden og har rejst sag ved en domstol på Sicilien. ”Regeringen må arbejde for, at EU-lovgivning ikke åbner mulighed for den slags sager”, siger Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (Foto: Colourbox)
Det italienske byggefirma Solesi er blevet idømt en millionbod for at underbetale ansatte i Danmark - men firmaet nægter at anerkende boden og har rejst sag ved en domstol på Sicilien. ”Regeringen må arbejde for, at EU-lovgivning ikke åbner mulighed for den slags sager”, siger Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (Foto: Colourbox)

En sag, der i øjeblikket kører i Italien, kan få store konsekvenser for det danske arbejdsretlige system - og ikke mindst for bekæmpelsen af social dumping.

Sagen begyndte at rulle, da det italienske firma Solesi nægtede at betale en bod på 14 mio. kroner til 3F, som Arbejdsretten idømte firmaet i 2017. Solesi blev idømt boden for at bryde overenskomsten og groft underbetale ca. 130 medarbejdere. Det skete under det daværende Dong Energys (i dag Ørsted) byggeri af en olieterminal i Fredericia.

Men Solesi hævder, at Arbejdsrettens bod strider mod grundlæggende principper i den italienske forfatning. Firmaet mener, at man kan se den store bod som en straf, som er idømt uden en klar retsregel. Det sidste har både 3F og det daværende LO (nu Fagbevægelsens Hovedorganisation) erklæret sig lodret uenige i.

Siciliansk domstol giver Solesi ret
Alligevel valgte Solesi at køre sagen videre ved en lokal domstol på Sicilien. Her vurderede en italiensk dommer, at Solesi ikke behøvede at anerkende dommen fra Danmark.

Den italienske dommer argumenterer med, at boden fra Arbejdsretten er en strafferetlig sanktion, som er afsagt i strid med principper i den italienske forfatning.

Den sicilianske domstol henviser her til en nødbestemmelse i EU-reglerne. Bestemmelsen giver et medlemsland mulighed for at afvise en dom, der er afsagt i en anden medlemsstat – HVIS dommen vel at mærke strider mod grundlæggende retsprincipper i medlemslandet.

På den måde har det enkelte medlemsland en sikkerhed for, at landets grundlæggende retsprincipper ikke bliver kørt over af EU-lovgivning.

Hullet i reglerne skal lappes
Problemet er ifølge næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen, at bestemmelsen kan misbruges - sådan som Solesi er i gang med:  Nemlig til at smyge sig uden om det ellers klare udgangspunkt, at et medlemsland skal anerkende og sikre inddrivelse af domme, der er afsagt i andre EU-lande.

Solesi-sagen viser, at der er akut behov for, at EU sikrer, at EU-landene som udgangspunkt gensidigt respekterer hinandens retssystemer, mener Arne Grevsen.

”Retstilstanden er utilstrækkelig i dag. Hvis vi skal kæmpe for det danske arbejdsretlige system i andre EU-lande, hver gang der opstår en sag - så kan fx italienske virksomheder drive virksomhed i Danmark uden at overholde reglerne på det danske arbejdsmarked. Selve forudsætningen for den frie bevægelighed forsvinder, hvis vores retssystem ikke bliver respekteret i andre EU-lande,” siger Arne Grevsen.

Respekt for danske regler

Sagen i Italien handler grundlæggende om, hvorvidt andre lande skal anerkende det danske arbejdsretlige system og vores måde at løse konflikter om overenskomstbrud på.


”Hvis vi skal have et effektivt arbejdsretligt system i Danmark, kræver det, at danske domme om bod til udenlandske virksomheder kan blive inddrevet i udlandet. Ellers vil udenlandske virksomheder ikke respektere de danske regler,” siger Arne Grevsen.

Men hullet i EU-reglerne gør det, ifølge Arne Grevsen, næsten umuligt for dansk fagbevægelse at få inddrevet pengene fra en bod, som fx den aktuelle bod til Solesi.

Det vil måske tage to-tre år, før sagen i Italien er afsluttet. I løbet af den tid kan virksomheden gå konkurs eller på anden måde forsvinde – og så der ikke længere er nogen bod at inddrive.

Arne Grevsen peger på, at andre udenlandske virksomheder kan blive fristet til også at føre den slags sager for at undgå eller udsætte betaling af en millionbod.

FH: Regeringen må tage affære
Derfor er det nødvendigt, at regeringen nu ser nærmere på EU-bestemmelsen, mener Arne Grevsen

”Det dur ikke, at andre lande kan underkende vores retssystem. Man skal grundlæggende kunne stole på, at afgørelser truffet af en national domstol står ved magt og kan håndhæves. Nu må den danske regering tage affære i EU – både politisk og juridisk. EU må indse, at forordningen ikke dur, hvis den kan misbruges på denne måde”, siger Arne Grevsen.

Han pointerer, at FH og DA er enige i spørgsmålet - og understreger, at det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter og beskæftigelsesministeren står sammen i den aktuelle sag og forsvarer Arbejdsrettens autoritet i andre lande.

Beskæftigelsesministeren: Alvorlig sag for det danske arbejdsmarked

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har da også tidligere i pressen understreget, at han ser på sagen med stor alvor. I marts måned mødtes han med formand for FH, Lizette Risgaard.

Her lovede ministeren, at Beskæftigelsesministeriet ville forsøge at intervenere i sagen. Derudover vil han rejse sagen over for EU-Kommissionen.

Sagen rejser ifølge Troels Lund Poulsen et principielt spørgsmål om, hvordan man sikrer, at afgørelser afsagt ved Arbejdsretten respekteres og kan gennemføres i andre EU-lande.

”Hvis vi skal sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, er det helt centralt, at indgåede overenskomster med udenlandske tjenesteydere bliver håndhævet effektivt”, lyder en tidligere udtalelse fra ministeren.

Hvad sker der nu?
Forbundet 3F har anket dommen fra den italienske domstol, og appelsagen skal nu prøves inden for rammerne af det italienske retssystem. Nu afventer parterne på det danske arbejdsmarked med spænding på, hvilke konsekvenser sagen kan få for det danske arbejdsretlige system og mulighederne for at bekæmpe social dumping.

Kontakter

Pressekoordinator Anette Bindslev
tlf: 3524 6095
Mobil: 2338 4214
E-mail: abi@fho.dk

Billeder

Det italienske byggefirma Solesi er blevet idømt en millionbod for at underbetale ansatte i Danmark - men firmaet nægter at anerkende boden og har rejst sag ved en domstol på Sicilien. ”Regeringen må arbejde for, at EU-lovgivning ikke åbner mulighed for den slags sager”, siger Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (Foto: Colourbox)
Det italienske byggefirma Solesi er blevet idømt en millionbod for at underbetale ansatte i Danmark - men firmaet nægter at anerkende boden og har rejst sag ved en domstol på Sicilien. ”Regeringen må arbejde for, at EU-lovgivning ikke åbner mulighed for den slags sager”, siger Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (Foto: Colourbox)
Download

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00https://fho.dk

 

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH: En glædens dag med godkendt Platformsdirektiv i EU11.3.2024 18:11:38 CET | Pressemeddelelse

Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye