IT-uddannelser er de unges favorIT
25.3.2020 11:20:58 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Fremgangen i antallet af førsteprioritetsansøgninger ses på tværs af universitetets fem fakulteter, men særligt AU’s IT-uddannelser oplever markant fremgang. Specifikt har 138 ansøgere valgt en IT-uddannelse i datalogi, datavidenskab eller IT-Produktudvikling som favorit på Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet. Det er næsten 25% flere end sidste år, hvilket vækker jubel både på universitet og i erhvervslivet, som desperat er på jagt efter nye IT-talenter.
”Samfundet har brug for de teknisk-naturvidenskabelige IT-kompetencer på højeste faglige niveau, og Aarhus Universitet investerer i at øge kapaciteten til at optage og uddanne endnu flere IT-specialister. Vi er glade for at de unge mennesker får øjnene op for vores uddannelser. Sidste år, så vi markant flere kvindelige ansøgere end vi plejer, så vi håber at den store kvote 2 interesse indikerer, at vi kan slå en ny rekord for optag også samlet set til sommer”, siger Institutleder og professor Kaj Grønbæk fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet.
"Systematic er afhængig af at der uddannes stærke IT-specialister, så det er dejligt at se at flere har fået interessen. Vi arbejder med design og udvikling af IT-systemer til f.eks. sundhed og undervisning, der jo er vitale samfundsfunktioner. I alle vores projekter er der spændende udfordringer indenfor design både af algoritmer, udvikling af komplekse IT-systemer, brugergrænseflader og analyse af data,” siger Head of People & Culture ved Systematic, Rikke Rønnau.
IT-uddannelserne på fakultetet Natural Sciences omfatter datalogi, datavidenskab og IT-Produktudvikling. Yderligere information om alle AU’s IT-uddannelser kan findes på https://bachelor.au.dk/laes-it.
Der er frist for kvote 1 ansøgninger den 5. juli 2020.
Fakta om kvote 2-ansøgninger i den foreløbige opgørelse fra Aarhus Universitet:
- Aarhus Universitet har modtaget 15.582 kvote 2 ansøgninger - en stigning på 9% sammenlignet med 2019.
- 5.802 ansøgere har valgt Aarhus Universitet som førsteprioritet - en stigning på 9% sammenlignet med 2019.
- Uddannelserne ved Natural Sciences har modtaget 1.191 ansøgninger. Det er flere end sidste år, og fremgangen ses især på IT-uddannelserne datalogi, datavidenskab og IT-Produktudvikling, som alle har en markant stigning i første prioritetsansøgninger – henholdsvis 17%, 42% og 33%.
- Ansøgningsfristen for kvote 2 blev grundet coronavirus forlænget til søndag den 22. marts kl. 12:00.
- Alle ansøgere får svar på deres ansøgninger den 28. juli via e-boks.
Nøgleord
Kontakter
Institutleder og professor Kaj Grønbæk, kgronbak@cs.au.dk, 21495634
Kommunikationsmedarbejder Sofia Rasmussen, sofia@cs.au.dk, 24424345
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet uddanner bachelorer og kandidater i datalogi og IT-Produktudvikling. Instituttets forskere arbejder både med teoretisk og anvendelsesorienteret datalogi.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
