Deloitte

It overtager danskernes jobs

Del

Mere end hver tredje har sagt farvel til arbejdsopgaver inden for de seneste to år som følge af nye it-systemer

Dorthe Keilberg
Dorthe Keilberg

København, 2. november 2015

En bølge af automatisering skyller lige nu ind over det danske arbejdsmarkedet. Hele 38 pct. af de danske medarbejdere har inden for de seneste to år oplevet, at hele eller dele af deres arbejde er blevet overtaget af it, og et tilsvarende antal forventer, at det fremover vil ske. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte.

”Lige nu ser vi et voldsomt skred på store dele af arbejdsmarkedet, hvor teknologi overtager opgaver, der tidligere blev løst af mennesker. Det gælder ikke kun på fabriksgulvet, men i lige så høj grad på kontorerne. Her bliver mange administrative opgaver allerede løst af avanceret software, og vi har stadig kun set begyndelsen,” siger partner i Deloitte Dorthe Keilberg, der er ekspert i optimering af administrative funktioner.

Det er især nye teknologiske muligheder, der har bidraget til den øgede automatisering, mener Dorthe Keilberg:

”Teknologien har udviklet sig med raketfart de seneste år. Går vi bare fem år tilbage, sendte mange virksomheder administrative opgaver til udlandet, hvor arbejdskraften er langt billigere. Det gør de til dels endnu, men tendensen er ved at skifte. I dag taler man i langt højere grad om at automatisere. På den måde kan man både beholde opgaverne i Danmark og stadig spare pengene,” siger hun.

På trods af at it-systemer i mange tilfælde kan erstatte mennesker, er der dog stadig brug for de danske medarbejdere.

”Selvfølgelig er der en del virksomheder og offentlige arbejdspladser, der bruger it-systemerne til at skære ned og fyre medarbejdere. Det har vi set mange eksempler på. Men de fleste bruger faktisk besparelserne til at opruste på andre områder, fx udvikling, kundeservice og forbedringer af kvaliteten. Her er der absolut stadig brug for mennesker,” siger Dorthe Keilberg.

35 pct. af danskerne i arbejde siger, at de inden for de næste fem år forventer at overlade hele eller dele af deres arbejde til it. 

Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Dorthe Keilberg
Tlf. +45 30 93 54 93
dokeilberg@deloitte.dk

Billeder

Dorthe Keilberg
Dorthe Keilberg
Download
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Dorthe Keilberg er partner i Deloitte CFO Services, hvor hun rådgiver store virksomheder om effektivisering og optimering.

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum