If Forsikring

It-kriminelle udnytter arbejdsmailen i ferien

Del
Hvad der er lavsæson på arbejdspladsen er højsæson for IT-kriminelle, der udnytter ændrede mailrutiner og bemanding til at få de ansatte på vildspor. Ansatte udgør en risiko for deres arbejdsplads, når de vil være effektive på ferien og besvare arbejdsmails fra mobilen.

At tjekke mails på mobilen udgør en større sikkerhedsrisiko end hvis man sidder foran computerskærmen på jobbet.

- Chefer og medarbejdere, som ikke kan lægge mobilen fra sig på ferien, er en lækkerbisken for hackere og cyberkriminelle, forklarer Peter Granlund, cyberrisiko-ingeniør hos forsikringsselskabet If.

Skærmvisningen og programmer på telefonen giver typisk mindre-detaljerede oplysninger end på computerskærmen. Og når man er i et afslappet feriehumør, er man ofte mindre omhyggelig med at tjekke hvem afsender er, end hvis man er på arbejdspladsen, forklarer Peter Granlund.

Dernæst er det er sværere at identificere, hvem der er den reelle afsender, når man læser mails på sin telefon.

- De it-kriminelle har godt styr på, hvornår danskerne holder ferie, og de udnytter ferieperioden til at snige sig ind i virksomhedernes it-systemer. Når man holder ferie, men samtidig holder sig opdateret på arbejds-mailen, bruger man mindre tid på hver enkelt mail. Ofte scanner man bare. Og så går man glip af de små signaler, der indikerer at noget kan være galt, siger Peter Granlund.

Falske links
Han fremhæver særligt mails med vedhæftede filer og falske links som sikkerheds­risici. Dokumenter kan indeholde skadeligt indhold og koder, og links kan føre til falske URL’er, som kan udsætte virksomheden for en risiko, hvis man klikker på dem.

Komplette webadresser er sværere at læse på en mobilskærm, og det udnytter it-kriminelle, når de laver falske webadresser, som ligner de rigtige.

- På computerskærmen kan du føre markøren over og kontrollere en URL uden at klikke på den – samme mulighed har du ikke på mobilen, forklarer it-sikkerhedseksperten.

Pas på med at videresende
En anden udbredt risiko ved at tjekke mail på mobilen opstår, når chefer og medarbejdere vil være effektive og videresender mails til kolleger eller ferieafløsere med en kort besked a la "Se på denne".

- Det kan ferieafløseren tolke som om, du siger god for indholdet og beder ham eller hende gøre noget ved sagen. Reelt har du måske bare kigget beskeden igennem et par sekunder på stranden eller i en kort pause i indkøbscentret. Korte beskeder kan let blive misforstået, siger Peter Granlund.

Når man videresender til personer inden for virksomhedens netværk, der behandler mailen på en forbundet computer, er risikoen højere, pointerer it-sikkerhedseksperten.

Peter Granlund arbejder til daglig med at rådgive større virksomheder om sikkerhed og forebyggelse af datakriminalitet i forbindelse med cyberforsikring.

Fem sikkerhedstips til mobilen i ferien:

1. Vær skeptisk overfor mails, der har dårligt sprog og begrænsede detaljer, fx om afsenders kundeforhold til din virksomhed.

2. Hvis indholdet af mailen forsøger at presse dig ved meget korte frister, bør du være på vagt.

3. Mails uden kontaktoplysninger, som fysiske adresser og telefonnumre, kan være et tegn på, at noget er galt. Er du i tvivl, så slå kontaktoplysninger op på nettet og kontakt afsendervirksomheden for at fastslå om mailen er ægte eller ej.

4. Vær skeptisk overfor mærkelige webadresser, der afviger fra hvad der ville være naturligt.

5. Selvom der er mindre sandsynlighed for at blive ramt af skadelige koder på en smartphone end på din arbejdscomputer, så sørg for at installere sikkerhedsopdateringer på din telefon.

Kilde: If Skadeforsikring



Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om If Forsikring

If Forsikring
If Forsikring
Stamholmen 159
2650 Hvidovre

+45 70 12 12 12http://www.if.dk/

If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er medlem af Garantifonden for skadeforsikringsselskaber og er ejet af den finske finanskoncern Sampo.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner25.3.2024 07:25:00 CET | Pressemeddelelse

Mens de fleste arbejdspladser i finanssektoren har lukket ned i påsken, er der folk på arbejde hos Nordens største forsikringsselskab. Med et nyt initiativ og en ekstraordinær godkendelse fra lokale fagforeninger tilbyder If, at medarbejderne kan erstatte udvalgte helligdage med en dato, der er mere i overensstemmelse med medarbejderens individuelle kulturelle eller religiøse overbevisning. Langfredag og 2. påskedag er to af de mulige helligdage.

If får godkendt klimamål af SBTi og inkluderer frivilligt skadesreparationer for over 3 mia. svenske kroner om året29.1.2024 07:50:20 CET | Pressemeddelelse

If har som første forsikringsselskab på det danske marked fået godkendt sine kortsigtede klimamål af det anerkendte klimatiltag, Science Based Targets initiative. Samtidig tager Nordens største forsikringsselskab det usædvanlige skridt at gå udover SBTi’s krav, og udvider frivilligt sine klimaforpligtelser ved at ville reducere 30% af udledningerne fra skadesreparationer på motor- og bygningsområdet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye