ISS Danmark

ISS-medarbejder kåret som årets finans-talent

Del
37-årige Martin Kjær Hansen fra ISS er kåret som årets CFO Rising Star ved ”CFO’ens Agenda 2022”. Han får prisen for sin evne til at skabe resultater, stærke forretningsforståelse, solide ledelsesevner og gode kommunikationsevner
Foto: PwC
Foto: PwC

Talentet er ikke til at tage fejl af. For 37-årige Martin Kjær Hansen har allerede vist fra en meget ung alder, at han forstår at gennemskue tal og sammenhænge, som de færreste forstår. Han blev headhuntet fra Jyske Bank til den globale servicekoncern ISS i 2012 og har i en årrække, efter børsnoteringen i 2014, været Head of Investor Relations – et ansvar han påtog sig som den måske yngste for et C25-selskab nogensinde.

Med grundighed, høj faglighed og stor menneskelighed har Martin Kjær Hansen arbejdet sig op til at være Vice President, Head of Group Business & Central Finance med ansvar for op imod 40 medarbejdere på tværs af landegrænser.

Talentet rækker også udover ISS, idet han bestrider bestyrelsesposter hos LED iBond, noteret på NASDAQ First North, samt A Table Story.

For nylig fik Martin Kjær Hansen også en fornem anerkendelse, nemlig årets CFO Rising Star uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm ved ”CFO’ens Agenda 2022”, der hylder talenterne i finansbranchen.

Den fornemme hæder blev blandt andet ledsaget med følgende ord fra juryen:
“Martin er valgt som Årets Rising Star på baggrund af hans meget stærke forretningsforståelse og indsigt samt hans solide ledelsesmæssige evner og resultater. Dette kombineret med en stærk personlighed og kommunikationsevner.”

“Martin har meget stort fokus på ledelse og talentudvikling og har ledelsesmæssigt leveret meget fine resultater bl.a. eksemplificeret ved, at Martin har været med til at udvikle en række talenter i sin afdeling,” stod der i begrundelsen for valget af Martin Kjær Hansen som årets Rising Star 2022.

Det er en stolt og ydmyg vinder af den fornemme anerkendelse.

”Jeg sætter pris på anerkendelsen, som jeg selvfølgelig er stolt af – specielt fordi den på trods af at være en finanspris også er tildelt med et tungt udgangspunkt i personlighed og ledelse. I det omfang at det vurderes, at jeg har haft en form for succes, så tilskrives det i høj grad også menneskerne omkring mig, hvorfor det indirekte også er en pris til dem. Resultater og succes er sjældent resultatet af et enkelt individ – og det er det så afgjort heller ikke i dette tilfælde,” siger Martin Kjær Hansen og fortæller, hvordan han ser fremtidens CFO.

”Verden er foranderlig – og forretningsklimaet og de afgørende faktorer for succes ændrer sig ligeledes løbende. De specialiserede kernekompetencer indenfor regnskab og revision er naturligvis fortsat helt centrale – men CFO’en skal i dag også, mere end nogensinde før, kunne udfylde roller indenfor de strategiske og kommercielle agendaer. Med en ny dagsorden på arbejdsmarkedet, defineret af nye generationer og fleksible arbejdsformer, bliver der sat endnu større krav til ledelse og kommunikation – virtuelt og fysisk, på tværs af landegrænser – samt strategisk forståelse og bredde fremfor dybde i kompetenceparametrene,” slutter han.

Om Martin Kjær Hansen

Martin er 37 år og har boet i Lyngby i 5 år. Han har gjort karriere i virksomheder som Jyske Bank og ISS, samt beskæftiget sig med venture, start-up og vækstselskaber såsom LED iBond og A Table Story. Privat er Martin gift med Trine og sammen har de to drenge, Nohr og Milo.

Kontakter

Billeder

Foto: PwC
Foto: PwC
Download

Information om ISS Danmark

 

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye