Ishøj Kommune

Ishøjs børn har læst mest i sommerferien

Del
I bibliotekernes landsdækkende læseindsats ’Sommerbogen’ har Ishøjs børn læst hele 1267 bøger i sommerferien - og indtager dermed førstepladsen foran børn fra alle andre kommuner i landet
4.A fra Gildbroskolen
4.A fra Gildbroskolen

Ishøj er blevet sat på landkortet som den kommune, hvor børn i gennemsnit har læst flest bøger i sommerferien.

Dette er sket i forbindelse med bibliotekernes nationale læseindsats ’Sommerbogen’.

Kulturium Bibliotek i Ishøj har de seneste fire år - i tæt samarbejde med de lokale skoler - satset intensivt på at inspirere skolebørnene i Ishøj til at læse i deres sommerferie.

Centralt for indsatsen har været læsekonkurrencen ’Sommerbogen’, som foregår i samarbejde mellem de danske biblioteker. Her skal børnene læse og anmelde så mange bøger som muligt i sommerferien.

Den store indsats har givet særdeles flotte resultater blandt Ishøjs børn. I gennemsnit har børnene læst markant mere end resten af landet, og hele fem gange så meget som kommunen på andenpladsen

Leder af Kulturium Bibliotek, Marie Herborn, er begejstret for resultatet og mener, at en stor del af æren skal tilfalde samarbejdet mellem biblioteket og skolerne.

”Samarbejdet har fungeret fantastisk godt – og det er tydeligt, at den enkelte lærers engagement for at deltage har stor betydning for klassens samlede deltagelse. Der er igennem de sidste fire år fundet et koncept og samarbejdsmodel, der giver tydelige og flotte lokale resultater, og Kulturium Bibliotek vil fortsat prioritere denne indsats højt.”

Vinderklasserne blev kåret lokalt

Udover det flotte resultat på landsplan kårer Kulturium Bibliotek lokalt i Ishøj to klasser, som har læst mest blandt 3.-4. og 5.-6. klasserne.

I år blev vinderne 4.A på Gildbroskolen og 6.A på Strandgårdsskolen. Vinderklasserne har været forbi Kulturium Bibliotek i Ishøj for at blive fejret med kagemand og få overrakt deres præmier: En biografoplevelse for hele klassen i Kulturium Biograf.

Om bibliotekets rolle i forhold til læsning fortæller Marie Herborn:

”Biblioteket har en væsentlig rolle i at skabe liv og lyst omkring læsning og litteratur og sætte et særligt fokus på læselyst. Læsning har stor betydning for både børn og voksne og fremmer blandt andet udvikling af fantasi, empati, nysgerrighed og sprogligt ordforråd.”

På landsplan har Danmarks børn læst og anmeldt 12.897 bøger i forbindelse med ’Sommerbogen’. Ishøj-børnene har dermed anmeldt, hvad der svarer til næsten 10 procent de anmeldte bøger i læsekonkurrencen.

Kontakter

Rikke Blach Myhlendorph, pædagogisk konsulent på Kulturium Bibliotek: rbm@ishoj.dk

Billeder

4.A fra Gildbroskolen
4.A fra Gildbroskolen
Download
6.A fra Strandgårdsskolen
6.A fra Strandgårdsskolen
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye