Ishøj opfordrede til fred om udligning på Folkemødet

I foråret 2018 stod Ishøj Kommune - som en af landets fattigste kommuner - til at miste 54 millioner kroner om året i et forslag til en ny udligningsordning, der udjævner forskellene i det serviceniveau, som rige og fattige kommuner kan levere.

Sidste år endte det hele med, at regeringen droppede udligningsreformen, men forventningen er nu, at en ny regering vil kaste sig ud i nye forhandlinger om en udligningsreform til efteråret.

Derfor havde Ishøj Kommune på Folkemødet på Bornholm inviteret til en debat, hvor kommunen lancerede sit forslag til en ny udligningsordning.

Opfordrer til fredsforhandlinger

Debatten foregik i KL’s telt (Kommunernes Landsforening) og havde deltagelse af borgmester Ole Bjørstorp og kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen fra Ishøj Kommune og samfundsforsker Lise Lyck, der blandt andet har forsket i kommunal udligning.

Her slog borgmester Ole Bjørstorp fast, at folketingets politikere bør få øjnene op for, at udligningsordningen er blevet for uigennemskueligt, og at politikerne har glemt det oprindelige formål med udligningssystemet: At udligne de økonomiske forskelle mellem landets rige og fattige kommuner.

Opfordringen fra Ole Bjørstorp var derfor, at parterne bør indgå i dialog om formålet med udligningssystemet i stedet for at fortsætte den skyttegravskrig, som præger debatten.

”Lad os nu sammen skabe et nyt udligningssystem, som alle kan forstå og har tillid til. Det dur ikke med en debat, som handler om øst mod vest, København mod Jylland eller land- mod bykommuner. Debatten bør handle om mennesker, uanset hvor de bor i landet. Vi skal tilbage til det, der var det oprindelige formål med udligningsordningen – at udligne de økonomiske forskelle mellem rige og fattige kommuner i hele landet,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

Behov for et mere enkelt system

Ved debatten på Folkemødet lancerede Ishøj Kommune sit eget forslag til, hvordan udligningsordningen kan blive mere gennemskueligt.

Forslaget indeholder blandt andet en idé til, hvordan de nuværende 14 kriterier for beregningen af de sociale forskelle kommunerne imellem, kan reduceres til blot fem.