Ishøj Kommune indgår samarbejde med Veterancentret
Samarbejdsaftalen har til formål, at Veterancentret og Ishøj Kommune skal hjælpe hinanden med at støtte veteraner, der vender tilbage fra udsendelse

”Vi er glade for, at Ishøj Kommune vil være med i denne samarbejdsaftale, der bidrager til at anerkende vores veteraner og pårørende. Kommuner kan gøre meget for veteraner, når først de er opmærksomme på deres kompetencer og ressourcer. I et samarbejde med Ishøj Kommune kan vi sammen - i forbindelse med overgang fra militært til civilt liv – tilbyde veteranerne en mere helhedsorienteret indsats med støtte, behandling, økonomisk rådgivning, hjælp til beskæftigelse og meget mere,” siger oberst Kim Simonsen, der er chef for Veterancentret.
Veterancentret har indgået en samarbejdsaftale med 91 af landets kommuner, og nu bliver samarbejdskredsen udvidet til at inkludere Ishøj Kommune, som ifølge Veterancentret har 95 registrerede veteraner.
Nogen har mere brug for hjælp end andre
Langt de fleste der vender hjem fra en udsendelse, finder fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver en del af fællesskabet og en ressource for deres lokalsamfund. Men ca. 10 procent af veteranerne oplever psykiske efterreaktioner. Mens nogle har behov for omfangsrig støtte til at håndtere svære depressions- og/eller PTSD-symptomer, er løsningen for andre en beskæftigelsesrettet indsats, som hjælper veteranen tilbage i arbejdsfællesskabet og i lokalsamfundet.
”Som kommune har vi en forpligtigelse til at gribe enhver borger, der har brug for hjælp. Men i forbindelse med en veteran er det langt fra sikkert, at alle kommunens medarbejdere har de rigtige kompetencer til at støtte op om den tidligere soldat. Dér kommer Veterancentret og deres viden i spil,” siger borgmester Merete Amdisen.
Veterancentrets medarbejdere har specialiseret viden om veteranerne, som kan bidrage til kommunernes arbejde med de tidligere soldater og deres pårørende. Centret kan bl.a. rådgive sagsbehandlere, afholde faglige oplæg og formidle af aktiviteter på veteranområdet.
Michael Sternou Gamst er en af de tidligere soldater, der har haft brug for og gavn af samarbejdet mellem kommune og Veterancentret. Se Michaels historie her: https://youtu.be/ZXWEbauElkY
Læs mere om Veterancentrets arbejde på veterancentret.dk
Kontakter
Merete Amdisen (A)Borgmester i Ishøj Kommune
Tlf:29 43 30 12mem@ishoj.dkFølg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum