Ishøj Kommune

Ishøj Erhvervsforening samler kommunens virksomheder

Del
Onsdag den 30. maj mødes Ishøjs erhvervsliv til festlig fejring hos sidste års vinder af Ishøj Erhvervspris, Beyer Teknik
Årsmøde i Ishøj Erhvervsforening i 2017.
Årsmøde i Ishøj Erhvervsforening i 2017.

Årets festligste foreningsbegivenhed står for døren, når Ishøj Erhvervsforening inviterer til årsmøde og generalforsamling.

Stærkt netværk

”Ishøj Erhvervsforening er sat i verden for at skabe de bedste rammer for erhvervslivet her i Ishøj,” fortæller foreningens formand Lars M. Mouritsen.

”Det gør vi blandt andet ved at give vores medlemmer mulighed for at mødes og skabe stærke lokale erhvervsnetværk. Her er årsmødet det absolutte højdepunkt, hvor allerflest finder tid til at deltage. Der er stande, hvor man kan vise sine produkter frem, et prestigefuldt hovednavn på talerstolen og borgmesteren uddeler Ishøj Erhvervspris,” fortæller formanden.

”Desuden støtter vi altid op om de medlemmer, som ønsker at holde arrangementer for hinanden,” forklarer Lars M. Mouritsen. ”Ishøj Erhvervsforening er til for medlemmernes skyld og derfor opfordrer vi til, at man kontakter sekretariatet, hvis man har en idé til et arrangement, som kunne have andre medlemmers interesse. Det skaber et stærkt fællesskab,” konkluderer formanden.

International hovedtaler

Blandt årsmødets hovedattraktioner findes det faglige indspark, som i år leveres af den dobbelte OL-guldvinder Søren Holmgren, der har stor succes med at overføre værktøjer fra elitesportens verden til erhvervslivet. Søren Holmgren har talt om at vende nederlag til succes ved mere end 1.000 oplæg i 15 forskellige lande.

Til årsmødet fremviser mange deltagere deres firma og produkter ved stande. Her får alle interesserede mulighed for at blive klogere på, hvem den enkelte virksomhed er og hvad de tilbyder af produkter og services.

Årets Ishøj-virksomhed kåres

Til årsmødet uddeles også Ishøj Erhvervspris af borgmester Ole Bjørstorp (S). Prisen tildeles et lokalt firma, som har ydet en ekstra flot indsats i året, der gik.

Arrangementet afholdes hos sidste års prisvindere: Beyer Teknik i deres lokaler på Baldersbækvej 16.

Alle erhvervsdrivende er velkomne ved årsmødet.

Tilmelding sker via Ishøj Erhvervsforenings hjemmeside: www.ishojerhverv.dk

Kontakter

Anja Vorm Andersen, erhvervs- og turistchef, Ishøj Kommunes turist- og erhvervskontor, tlf. 43 57 72 08 eller ava@ishoj.dk


 

Billeder

Årsmøde i Ishøj Erhvervsforening i 2017.
Årsmøde i Ishøj Erhvervsforening i 2017.
Download
Jan Beyer - Vinder af Ishøj Erhvervspris 2017.
Jan Beyer - Vinder af Ishøj Erhvervspris 2017.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye