Ishøj Kommune

Ishøj er Danmarks bedste til iværksætteri

Del

Nye tal fra SKAT viser, at Ishøj Kommune havde landets største tilgang af enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber i 2017

Fem lokale iværksættere, som har været med til at sætte Ishøj på kortet i iværksætteri.
Fem lokale iværksættere, som har været med til at sætte Ishøj på kortet i iværksætteri.

Iværksætteriet boomer i Ishøj. Sidste år oplevede kommunen en stigning på 13,27 procent i antallet af nystartede selvstændige i kategorierne enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Det er den højeste procentsats i landet.

I Ishøj Kommunes turist og erhvervskontor er man ikke overrasket over udviklingen.

”Vi glæder os naturligvis over den flotte førsteplads, men det kommer bestemt ikke bag på os, at iværksætteriet boomer i øjeblikket,” udtaler iværksætterkonsulent Gitte Grahndin, som til dagligt leder IværksætterIshøj.

”Gennem de seneste par år har vi set en opadgående tendens i antallet af henvendelser til vores afdeling for iværksætteri. Sidste år fik vi besøg af hele 178 borgere, som enten var interesserede i at blive selvstændige eller allerede var startet op,” forklarer konsulenten.

Gode betingelser for iværksættere

Det flotte resultat skyldes blandt andet de gode forudsætninger for iværksætteri, som Ishøj Kommune har skabt for sine borgere ved at oprette det lokale tilbud IværksætterIshøj. Tilbuddet giver alle borgere mulighed for gratis sparring og kontorplads, hvis de ønsker at starte egen virksomhed.

”Vores kontormiljø giver nystartede selvstændige ro til at arbejde, men det er også et samlingssted for ligesindede,” fortæller Gitte Grahndin.

”Vi ser ofte, at vores iværksættere hjælper hinanden eller slår sig sammen om en opgave. I øjeblikket kører der eksempelvis tre forskellige samarbejdsprojekter, hvor mange af vores selvstændige er med,” fortæller iværksætterkonsulenten.

Ny hjælp fra SKAT

Tallene fra SKAT kommer i forbindelse med lanceringen af deres nye hjemmeside - skat.dk/startup - som har fokus på nystartede erhvervsdrivende. Hjemmesiden er udviklet med hjælp fra iværksættere og har til formål at gøre det så let som muligt for nystartede iværksættere at ordne bogføring, moms og selvangivelse.

Kontakter

Gitte Grahndin, daglig leder af IværksætterIshøj, tlf: 43 57 72 56 eller e-mail: ivaerksaetter@ishoj.dk

Billeder

Fem lokale iværksættere, som har været med til at sætte Ishøj på kortet i iværksætteri.
Fem lokale iværksættere, som har været med til at sætte Ishøj på kortet i iværksætteri.
Download
Fem lokale iværksættere, som har været med til at sætte Ishøj på kortet i iværksætteri.
Fem lokale iværksættere, som har været med til at sætte Ishøj på kortet i iværksætteri.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum