Ishøj Kommune

Ishøj Bio viser anmelderrost artfilm

Del
Den 28. juni blænder Ishøj Bio op for den anmelderroste artfilm ”Vi ses deroppe”. En film, som har vundet intet mindre end fem priser til den prestigefyldte César Awards 2018

”Vi ses deroppe” foregår i Frankrig få dage før 1. Verdenskrigs afslutning. Her præsenteres vi for de to soldaterkammerater Albert Maillard og Édouard Péricourt, som kæmper for deres liv på slagmarken. Selvom de begge overlever krigens rædsler, er det ikke uden ar på sjælen, og snart må de klare sig gennem dagligdagen i et Paris, som stadig slikker sårene efter den grusomme krig.

Filmen er instrueret af Albert Dupontel, som også spiller en af hovedrollerne i filmen – han har tidligere medvirket i den kontroversielle ’Irreversible’ af Gaspar Noé.

Det franske drama er en storstilet filmatisering af den franske forfatter Pierre Lemaitre mageløse bestseller og Goncourt-vinder af samme navn (org.: Au Revoir La-Haut, 2013), der har været publiceret i ikke mindre end 30 lande – heriblandt Danmark, hvor den er blevet rost til skyerne af medier som Politiken, Berlingske (5 stjerner), Kristeligt Dagblad m.fl.

Filmen vises i Ishøj Bio indtil den 11. juni.

Artfilm-konceptet

Med Artfilm giver Ishøj Bio de smalle kvalitetsfilm plads på lærredet. Fortællingernes hensigt er at skubbe til beskuerens forventninger, nuancere horisonterne og bidrage med nye vinkler på virkeligheden.

Filmene vises i den hyggelige Café Bio (Sal 2), hvor pladserne altid sælges unummereret. Salen er indrettet med små caféborde, så du kan medbringe kaffe, øl, vin eller vand til filmen.

Billetter kan købes på ishojbio.dk, og der ydes rabat til medlemmer af KulturCaféens Venner, Hyggebio og Biografklub Danmark.

Kontakter

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye