Raakilde - strategisk kommunikation

Ishockeytilskuere på abonnement er en succes

Del

Da ishockeyspillerne i Metal Ligaen fredag gik på isen og spillede sæsonens fire åbningskampe, var det samtidig premieren for en ny måde at købe billetter til sportskampe. Den gør det billigere at følge sit hold og meget nemmere at være med, når holdet spiller på udebane og er samtidig en fordel i håndteringen af Corona-restriktionerne.

I Metal Ligaen hedder konceptet ”UNLIMITED”og går ud på at det klassiske sæsonkort skiftes ud med et månedligt abonnement, som tilskuerne køber hos deres favoritklub. Ud over at man ikke behøver investere i billetter til hele sæsonen på én gang, så giver ”UNLIMITED” adgang til at følge favoritholdet på udebane eller se andre holds kampe og se landsholdet spille ishockey.

Metal Ligaens kommercielle chef, Thomas Bjuring, kalder det en sensationel nyskabelse i professionel, dansk sport. Han har oplevet stor interesse fra andre sportsforbund og klubber. - De står med åben mund og er forundrede over, at det er lykkedes at samle alle klubberne og ensrette systemet, siger han.

For Thomas Bjuring er det stærkt, at man med billetsystemet har samlet alle digitale indgange til kunderne og på den måde slår en ring om hver enkelt tilskuer, og gør det nemmere og lettere for dem. Samtidig giver det klubberne større kommercielle muligheder.

Den tilgang er Jakob Mortensen fra Venue Manager, der har leveret systemet, glad for. 

- Det her åbner for helt nye muligheder i, hvordan folk, der er glade for sport, kan følge deres sportsgrene og hold. Vi er allerede i dialog med andre forbund og klubber, som også ser perspektivet i det, siger direktør for Venue Manager, Jakob Mortensen.

Venue Manager har i forvejen travlt med at hjælpe klubberne med at håndtere Corona-restriktionerne, hvor reglerne netop er ændret fra højst 500 tilskuere samlet i ét område, til 500 tilskuere i alt de næste to uger. Det udfordrer klubber og systemer, at der skal rokeres rundt og at reglerne løbende ændres, men det er trods alt nemmere fordi billetsystemet kender kunderne i forvejen.

Det er der også brug for. Thomas Bjuring fortæller at alle ishockey-klubber har solgt markant flere abonnementer op til sæsonstarten end der blev solgt sæsonkort sidste år. Flere klubber har solgt over dobbelt så mange, som normalt. Én klub har solgt næsten tre gange så mange.

Corona-restriktionerne forhindrer lige nu at man kan møde op til udebane-kampe, men Thomas Bjuring er sikker på at Metal Ligaen bliver de første til at kunne åbne for det, fordi de har helt styr på alle kunder med den digitale billetløsning.

Nøgleord

Kontakter

Jakob N Mortensen, CEO & Partner, Venue Manager A/S
+45 2225 1426
jnm@venuemanager.net


Thomas Bjuring, Kommerciel Chef, Metal Ligaen
+45 2247 4449
tbj@ishockey.dk

Links

Information om Raakilde - strategisk kommunikation

Raakilde - strategisk kommunikation
Sankt Peders Gade 24
9400 Nørresundby

20804906

Fakta

Venue Managers platform:
Med Venue Manager samler og håndterer du hele din kundevendte forretning på én platform.

Platformen rummer både salg af billetter og kort, adgangskontrol, POS/kasseapparater, mobil-app samt moduler til dataindsamling og integration.

Det giver overblik, sammenhæng og meget bedre service til dine kunder – hvad enten du organiserer sport, events eller attraktioner.

Metal Ligaen:

Der er ni hold i Metal Ligaen:Rungsted Seier Capital, SønderjyskE, Frederikshavn White Hawks, Aalborg Pirates, Esbjerg Energy, Herning Blue Fox, Herlev Eagles, Rødovre Mighty Bulls, Odense Bulldogs

De spiller 216 kampe i grundspillet frem til og med 21.marts 2021. Derefter er der kvartfinaler, semifinaler og finale.

Følg pressemeddelelser fra Raakilde - strategisk kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Raakilde - strategisk kommunikation

Undersøgelse skal vise vej til langsigtede løsninger for corona-ramte brancher12.1.2021 12:52:54 CET | Pressemeddelelse

Corona-pandemien gør ondt på arrangørerne af begivenheder, hvor mange mennesker samles. Det rammer sportsklubber, events som festivaler og koncerter, og attraktioner, som museer og forlystelsesparker. Selvom vaccinationerne er i gang, vil der gå lang tid inden der er normale tilstande, og det er fortsat umuligt at vide, hvad den nye normal bliver. Der kommer løbende nye mutationer og i fremtiden kan man frygte flere pandemier. Derfor er det vigtigt at finde langsigtede løsninger, der rækker ud over midlertidige økonomiske hjælpepakker, og gør at arrangørerne kan åbne dørene for et stort publikum igen. Men der er ikke et klart billede af, hvad der skal til. Det skal afdækkes med en ny undersøgelse. Den gennemføres blandt arrangører og underleverandører, og har til formål at pege på de vigtigste initiativer til at kunne afholde større arrangementer på en måde, der tager højde for smittespredning og gør det sikkert at deltage for publikum, og samtidigt sikrer arrangørerne mod konstante æn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye