Irmas kunder tilbydes nu salater dyrket med vertical farming.
5.3.2021 09:48:07 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Som de første i Danmark bliver det nu muligt for københavnerne at smage salater, der er dyrket ved hjælp af såkaldt vertical farming. Det indebærer en langt mere bæredygtig produktion, helt uden brug af pesticider og med minimal brug af vand og transport.
For godt et år siden introducerede Irma i samarbejde med den tyske specialist i vertical farming, Infarm, friske krydderurter, der groede færdigt direkte i butikkerne.Infarm står bag et banebrydende koncept, der gør, at man kan dyrke grøntsager i specielle skabe.
Succesen med krydderurter har været så stor, at Irma og Infarm nu tager næste skridt, som Crystal Salat og Salat Trio. De kommer nu til salg i 35 af Irmas største butikker i København.
“Med den seneste lancering af vertikalt dyrkede grøntsager, fortsætter vi udviklingen af vores samarbejde med Infarm, og udbreder bæredygtighed og kvalitet til vores kunder. De har taget godt imod produkterne det seneste år, netop fordi de lever op til kravene om bæredygtig produktion og god smag,” siger konst. kædedirektør Rikke Wolff, Irma.
“Infarm’s mål er at gøre lokalt producerede friske og bæredygtige produkter tilgængelig for alle over alt. Derfor har samarbejdet med Irma og Coop fra starten været en milepæl for Infarm i Norden, og vi glæder os til at udvide vores produktion i Danmark og udvalget til de danske kunder,” siger direktør Daniels Kats, Infarm.
Samarbejdet mellem Irma og Infarm begyndte i slutningen af 2019. I 2020 åbnede Infarm en større produktion i Høje Tåstrup. Her bliver planterne sået, hvorefter de transporteres til Irma med el-biler for at gro færdig direkte I butikkerne. Infarm forbruger 95 procent mindre vand, 90 mindre transport og nul procent pesticider og kemikalier. Firmaet er grundlagt i Berlin i 2013 og samarbejder med en række af verdens førende supermarkedskæder, bl.a. Whole Foods, Marks & Spencer og Carrefour i en lang række lande.
Yderligere information:
Konceptchef Michael Nielsen, Irma, 52213621
Konst. kædedirektør Rikke Wolff, Irma, 52213103
Infarm
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
Nu sætter vi endnu mere fokus på udviklingen af vores Ungeråd9.9.2026 12:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan man ansøge om at blive optaget i Coops Ungeråd 26/27. Ungerådet består af en gruppe unge Coop medarbejdere, der har til formål at rådgive Coops Ungeminister om, hvilke temaer Coops unge medarbejdere ønsker fokus på. Ungeministeren repræsenterer vores ca. 25.000 unge medarbejdere, der er fordelt på Coops logistikcentre, butikker og hovedkontoret.
Invitation til finale i Produktprisen og Irma-prisen3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvickly og SuperBrugsen er hovedsponsor for Produktprisen og Irma-prisen; en del af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem – Danmarks største madfestival og kokkekonkurrence.
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
