Coop Danmark A/S

Irma vil hjælpe grønne iværksættere i gang

Del

I dag er der premiere på den nye podcastserie, Donutmodellen, som er en podcastserie, hvor grønne iværksættere skal overbevise et panel af investorer om, at netop deres bæredygtige virksomhed er værd at kaste kapital efter.

Bag serien står tegneren og filminstruktøren Anders Morgenthaler, og den udgives i samarbejde med dagbladet Politiken.

Sponsor for serien er Irma.

”Vi har brug for iværksættere og ildsjæle, som formår at skabe nye, mere bæredygtige løsninger, inden for fødevarer og andre dagligvarer. Vi oplever, at kunderne i stærkt stigende grad efterspørger det. Derfor har vi valgt at gå ind og støtte Anders Morgenthaler og Donutmodellen,” siger direktør Søren Steffensen, Irma.

”Donutmodellen - med Anders Morgenthaler” er en podcastserie i 20 afsnit, hvor klimavenlige iværksættere dyster om kapitalindskud fra et hold af investorer. Målet er at hjælpe til mere bæredygtig vækst og få gode, grønne ideer til at blive til virkelighed.

Fem investorer indenfor forskellige områder af erhvervslivet (energi, fødevarer, finans m. v.) medvirker i projektet. Politiken vil i en artikelserie fortælle om nogle af projekterne.

Podcastseriens fokus på bæredygtige iværksættere spiller også godt sammen med Irmas samarbejde med Greater Copenhagen Food Startup, som hjælper madiværksættere til at vokse. Nogle af disse iværksætter får lov til at sælge deres varer i Irmas butikker.

”Vi sætter strøm til deres produkter ved, at de får dem ud i udvalgte Irma-butikker. Sammen med podcasten hænger det rigtig godt sammen”, siger Søren Steffensen.

Blandt de startupvirksomheder, der medvirker i Donutmodellen er GRIM, der leverer måltidskasser med grimme grøntsager i. En anden er Foodture, der producerer planteproteinet tempeh, som er et proteinrigt, sundt og smagfuldt alternativ til kød lavet af fermenterede lupinbønner.

Læs mere på www.irma.dk/donutmodellen og find podcasten i Tunes og på Politikens podcast site/app.

Yderligere information: Direktør Søren Steffensen, Irma, 5221 2801

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye