Coop Danmark A/S

Irma sikrer grøn burger

Del
Boom i veganer- og vegetarvarer fører nu til fars uden kød i Irmas 79 butikker fra i morgen, 2. januar.Med lancering af plantefars skruer Irma for alvor op for de grønne alternativer til kød. Nyheden kommer i naturlig forlængelse af lanceringen af Irmas bønne- og falafelfars i 2017 og konceptet ’Det grønne Marked’, der har taget Irmas kunder med storm.

Skal nytårsfortsættet være grønt og burgeren uden kød? Nu bliver det endnu nemmere at droppe kødet! - I hvert tilfælde hvis indkøbsturen går til Irma.

Fra d. 2. januar 2018 bliver plantefars en fast del af sortimentet i kædens 79 butikker og dermed et nemt alternativ til de kunder, der efterspørger vegetariske produkter - eller som bare ønsker et grønt alternativ til de kødfrie dage.

Efterspørgsel på grønne alternativer Lanceringen af den nye plantefars kommer i forlængelse af kæmpesuccesen med lanceringen af to versioner af plantefars i 2017; Irmas Falafelfars og Irmas Bønnefars, der på rekordtid er blevet foretrukne alternativer på indkøbslisten hos de kunder, der efterspørger mere grønt.

Derover har også vegetar-/veganer-konceptet ”Det Grønne Marked”, der siden sommer har været testet i 20 Irma-butikker, vist sig at være en meget stor succes i et dagligvaremarked, der ellers ikke er præget af den store vækst.

Det Grønne Marked med et bredt sortiment af vegetariske og veganske varer peger direkte ind i tidens trend med at spise mindre kød. I Irma har vi med vores urbane beliggenheder et særligt godt kundeunderlag til den kødfrie trend, der betyder, at vi har tredoblet omsætningen i vores testbutikker, og derfor implementerer vi konceptet i resten af Irma i 2018. Set i det lys, ved vi, at vores kunder efterspørger endnu flere grønne alternativer til kød, og derfor lancerer vi nu plantefars i alle vores butikker, ” siger Anette Christensen, konceptchef for Irmas vegetariske koncept.

Plantefarsen, der til forveksling ligner hakkekød fra slagterens køledisk, består blandt andet af soja, hvede, kartoffel, majs, rødbede og æg fra fritgående høns og kan bruges som substitut for almindelig fars i både burgere, lasagne, frikadeller, bolognese m.m.

Lanceringen af den nye plantefars sker også som en del af Irmas nye delikoncept, hvor der i lighed med tidens trend og efterspørgsel fra kunderne i flere retter er skruet ned for kød og op for grønt.

 

Plantefars, 250 g koster kr. 20 i vejledende udsalgspris.

For mere information kontakt Anette Christensen, konceptchef for Irmas vegetariske koncept og Det Grønne Måltid, mob. 5159 3854 eller Trine Meyer, konceptchef for friskvarer og Irmas deli-/slagterkoncept, mob. 5221 3516. Læs mere på https://irma.dk/vegetar/falafel-og-boennefars

 

 

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

Coop Bank konsoliderer sig med hidtil bedste regnskab10.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med mere end en 6-dobling af resultatet styrker Coop Bank sin position som et solidt pengeinstitut. Resultatet før skat er steget fra 8,1 mio. kr. i 2022 til 55,2 mio. kr. i 2023. Efter skat er resultatet forbedret fra 6,7 mio. kr. til 41,3 mio. kr. Det er 3. år i træk, at banken, der blev grundlagt i 2013, giver overskud. ”Vi begynder nu at høste gevinsterne af vores investeringer og vores indsats for at tilbyde danskerne en enkel og fair bank med gennemskuelige produkter,” siger bankdirektør Allan Nørholm, Coop Bank. Banken har i 2023 haft en vækst i indlånet på 14 procent, mens udlånet har ligget stabilt. ”Vi har i gennemsnit hævet indlånsrenterne med det samme som udlånsrenterne, og det har tiltrukket en del kunder,” siger Allan Nørholm. Coop Bank giver positiv rente til alle kunder og på alle konti. Uanset om kunderne har samlet alt i Coop Bank eller kun har indlån i banken. Lige nu er satserne: 0,5% for indlån op til 50.000 kr. 1,0% for den del af indlånet der overstiger 50.000 k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye