Irma lancerer to nye, eksklusive poser med Too Good To Go
Irma var den første supermarkedskæde, som indgik samarbejde med Too Good To Go tilbage i 2017. Og siden samarbejdets start har der været stor efterspørgsel på Too Good To Go poser i Irma. Nærmest uden undtagelse bliver 100 % af alle Irmas poser reddet af madspildsbevidste danskere. Og derfor er det også naturligt at samarbejdet og sortimentet udvides med to nyheder, som indeholder produkter der er vigtige for Irmas kunder.
Landets højeste andel af salg af økologiske varer i supermarkeder tilhører Irma, som ligeledes har et stort fokus på det grønne og plantebaserede produktsortiment. Begge dele er væsentlige kriterier for Irmas kunder og en del af Irmas overordnerede strategiske fokus for forretningen.
“De nye kategorier af poser i Irmas butikker er en fantastisk nyhed. De styrker det tætte samarbejde, som Irma og Too Good To Go i mange år har bygget op for at komme madspild til livs. Sammen med Irma kan vores brugere nu redde endnu mere mad fra at gå til spilde gennem de nye kategorier, som blandt andet tæller den allerførste økologipose i Too Good To Gos historie. Det håber jeg vil vække begejstring blandt vores brugere.” siger Helle Aslak, Head of Key Accounts i Too Good To Go.
To nye poser
”De to nye poser er skabt, fordi vi ser et hul på markedet af madspildsposer. Poserne målrettes to ting, som står mange af vores kunder nær og derfor er jeg utrolig glad for at vi sammen med Too Good To Go kan introducere netop disse to poser i Irma”, fortæller Jan Larsen, Kædedirektør i Irma.
I den grønne pose vil man finde både veganske og vegetariske produkter, samt frugt og grøntsager til en udsalgspris på 39 kr. Posen vil have en samlet værdi på minimum 120 kr.
Den økologiske poser vil indeholde både fødevarer og drikkevarer, men alt sammen økologisk. Prisen vil være 39 kr. pr. pose og have en samlet værdi på minimum 120 kr.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information eller spørgsmål, kontakt venligst:
Lene Gadegaard, senior marketing projektleder, Irma.
sandal.gadegaard@irma.dk eller 29 24 23 27
Billeder
Information om Irma
Irma er Danmarks ældste dagligvarekæde og når vores kunder kommer ind i butikken, har vi forberedt os godt. Faktisk siden 1886, hvor den første butik så dagens lys. Irmas mission er at sikre at vores kunder kan få dagligvarer af høj kvalitet med god smag i inspirerende butikker med excellent kundeservice.
Følg pressemeddelelser fra Irma
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Irma
Irma-chefer overtager stor-butik i to dage17.1.2023 09:34:05 CET | Pressemeddelelse
Har kunderne noget de savner i Irma? Så vil det være en god idé at besøge Irma Rødovre Centrum den 18. og 19. januar. For her vil de kunne møde cheferne fra kædens hovedkontor, anført af direktør Jan Larsen. Butikkens normale medarbejdere har nemlig vundet en fridag, hvor cheferne fra hovedkontoret passer butikken for dem. Det betyder, at man kan møde dem, der bestemmer, hvilke varer, der skal være i Irma, hvordan kæden kommunikerer og hvordan den skal udvikle sig. ”Vi håber kunderne vil være lidt mere tålmodige de to dage. For vi kan nok ikke levere en hel så professionel betjening, som de er vant til fra butikkens faste og rutinerede medarbejdere. Til gengæld er vi meget lydhøre over for kundernes ønsker og ideer om, hvordan vi kan gøre Irma endnu bedre,” siger Jan Larsen. Han og kollegerne har lagt sig i selen, så kunderne kan se frem til en række smagsprøver af Irma-delikatesser fra gode, faste Irma leverandører og også konkurrencer, hvor kunderne kan vinde gavekort til butikken. I
Irma hylder de ekstraordinære medarbejderpræstationer i 202211.1.2023 13:30:19 CET | Pressemeddelelse
Da Irma i går samlede alle butikschefer, souschefer og slagtermestre på servicekontoret, var der kåringer i luften, da aftenen stod i prisuddelingernes tegn. Årets butik, de bedst performende ledere og afdelinger i 2022 skulle hyldes.
Her er vinderen af Irmagi-Prisen 202210.1.2023 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I efteråret 2022 igangsatte Irma en konkurrence, Irmagi Prisen, blandt kædens butikker for at nedbringe energiforbruget grundet de stigende energipriser. Nu er vinderne af konkurrencen fundet, og besparelsen er til at få øje på. Irma Dragør lagde godt fra start, har gennem alle konkurrencens 10 uger ligget godt til, og indtager nu fortjent førstepladsen. Præmien er, ligesom besparelsen, til at få øje på. Irma Dragør vinder nemlig deres besparelse i kWh, i kroner. Præmien er øjemærket til personalearrangementer. Irma Dragør endte med at spare ikke mindre end næsten 38.000 kWh og modtager derfor en tilsvarende pengepræmie på 38.000 kr. øremærket til at forkæle personalet med arrangementer for dem. På andenpladsen kommer Irma på Valby Langgade og på tredjepladsen Irma på Strandboulevarden. Solid effekt på efterårets energiforbrug Konkurrencen blev igangsat i uge 42 og har i alt kørt i 10 uger og kan i den grad aflæses på Irmas energiregning med et fald i energiforbrug på hele 12 % sammenl
Fælles front om flæskesteg af god kvalitet15.12.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Økologisk flæskesteg af Poppelgris hos Irma er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Julemandler til fordel for Mødrehjælpen14.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af Irmas Mandler til fordel for Mødrehjælpen er i fuld gang i alle Irmas butikker og inden julesalget for alvor går i gang, er 40 % af mandlerne allerede solgt. Hele beløbet går ubeskåret til Mødrehjælpens arbejde for at skabe en god jul for udsatte børnefamilier landet over.