Irma inviterer til medlemsdag

Del

For første gang i kædens 130 år lange historie inviterer Irma nu kunderne indenfor til en medlemsdag, hvor alle kan være med til at sætte vigtige pejlemærker for fremtidens Irma.

Det sker lørdag den 24. september, hvor medlemmerne af Irma sammen med kædens direktion og medlemsbestyrelse skal diskutere, hvordan Irma udvikler sig til altid at være det mest bæredygtige og nyskabende sted at handle kvalitetsprodukter.

Det er Irmas medlemsbestyrelse, der har taget initiativ til dagen, hvor der vil være debat, workshops og oplæg fra aktuelle leverandører. Medlemsbestyrelsen blev valgt i foråret, hvor 243 Irma-kunder kæmpede om pladserne i Irmas bestyrelse.

Og bestyrelsen ser det som en af sine vigtigste opgaver at bygge videre på den engagement, som helt almindelige kunder har vist i forbindelse med valget.

”Hvis Irma fortsat skal være Danmarks førende fødevaremarked, skal barren sættes højt. Derfor vil vi gerne høre alt, hvad medlemmerne har at byde ind med, når vi fordeler os i dagens workshops. Det er vores første medlemsdag, men det bliver helt sikkert ikke den sidste,” siger formanden for Irmas medlemsbestyrelse Gitte Haar.

De emner, som skal drøftes i workshops, er:

  • Hvordan er fremtidens fødevaremarked?
  • Hvordan gør vi økologien mere bæredygtig?
  • Emballage med god samvittighed
  • Irmas medlemsdemokrati – hvorfor og hvordan

Senere vil arbejdet blive ført videre i arbejdsgrupper med både medlemmer og ledende Irma-medarbejdere.

Kædedirektør i Irma, Søren Steffensen, mener, at medlemmernes engagement og deltagelse er helt afgørende den udvikling, Irma står midt i.

”Der er en helt unik kultur omkring Irma. En vigtig del af den kultur er, at vi har en stor gruppe af kunder, som både er meget loyale og kritiske. Det giver et godt og kvalificeret indspark, som vi selvfølgelig skal bruge i den proces, vi er i gang med. En proces, der skal gøre Irma endnu mere unik og attraktiv for flere, ” siger kædedirektør Søren Steffensen.

Blandt oplægsholderne på dagen vil desuden være godsejer Susanne Hovmand-Simonsen, der taler om fremtidens økologi med udgangspunkt i arbejdet med fødevarer af allerhøjste kvalitet og biodiversitet på Knuthenlund på Lolland.

Facts:

  • Irmas medlemsdag: Lørdag den 24. september 2016 kl. 12 – 16.30
  • Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn.
  • Se mere på irma.dk/medlemsdag.

Mere info: Formand for Irmas medlemsbestyrelse Gitte Haar tlf. 3115 2277

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop siger farvel til dåser20.7.2018 09:24pressemeddelelse

Tomater og de fleste andre former for konserves skal fremover ikke længere være emballeret i metal-dåser i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma. Som led i Coops nye emballagestrategi skifter Coop dåserne i sine egne varemærker, Änglamark og Coop, ud med såkaldte bricks, der primært består af fibre (pap/papir). De første varer er allerede i butikkerne nu. Og i løbet af de kommende 12 måneder vil de fleste emballager være skiftet ud til de nye, langt mere bæredygtige udgaver. ”Med et årligt salg på mere end 12 millioner dåser, vil det formentlig være det emballage-skifte i dansk dagligvarehandel, der har størst betydning for miljøet i mange år,” siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese. Den store miljømæssige fordel er, at man skifter fossile materialer, der ikke er fornybare, ud med fibre, der let fornys. Dertil kommer, at der betydelige klimamæssige besparelser, når varerne skal distribueres fra emballageproducent til fødevareproducent, fra producent til lagre, og fra l

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum