Coop Danmark A/S

Irma går fra kun at være supermarked til også at være det urbane madhus

Del

”Vores nysgerrighed skaber madglæde og en bedre verden.”

Under denne overskrift går Irma nu i gang med en af de mest omfattende forvandlinger i kædens 132 årige historie.

”Irma risikerer at blive ligegyldig, hvis ikke vi gør noget. Kunderne skal opleve, at Irma i praksis lever op til det, vi er kendt for: At være først, at være fræk, at være frontløberen i dansk dagligvarehandel. Med de forandringer, der er i danskernes vaner og ønsker, skal et moderne Irma se anderledes ud i fremtiden,” siger direktør Søren Steffensen, som står bag strategien ”Det Urbane Irma 2018-2022”.

Kæden vil blive koncentreret om Storkøbenhavn – og andre metropoler. Målgrupperne er nemlig dem, der er relativt flere af her. Det er ”Idealisterne”, der går op i dyrevelfærd, økologi, vegetar- og plantebaseret mad og en bedre verden. Og det er ”Madelskerne”, der går op i smagen og madglæden. Fælles for dem er nysgerrigheden, og det er den, der er det centrale i det nye Irma. Med planen følger en omfattende investeringer i butikkerne – både i form af ombygninger, moderniseringer og også en række nyåbninger frem mod 2022.

Den første nye Irma-butik åbner allerede 8. marts i Hellerup. Og en af kædens største butikker, Østerport, åbner i januar 2019 med det nye koncept 100 procent udfoldet.

”Kunderne kommer til at opleve, at deres Irma i højere grad er et madhus med et Irma supermarked. Det betyder, at der vil åbne ”street-kitchen”/deli´er - med mange flere færdige madløsninger af høj kvalitet. Der vil være specialafdelinger for vegetarer og veganere og der vil være langt flere varer, man ikke kan få andre steder. Irma skal igen være noget særligt, noget helt anderledes i forhold til andre dagligvarebutikker,” siger Søren Steffensen.

De kendte og klassiske Irma-varer vil i fremtiden ikke være forbeholdt københavnerne. I den nye strategi indgår også, at Irma-varer kan sælges i nye kanaler over hele Danmark – og i udlandet. Efter at være testet i en række Coop-butikker, vil det være muligt at få et udvalg af Irma-varer i Kvickly og SuperBrugsen uden for København – samt som hidtil online på coop.dk: mad.coop.dk/irma.

”Der er Irma-elskere over hele Danmark. Ved at åbne ”butikker-i-butikken” kan vi styrke Irmas brand via de unikke Irma-varer og tilgodese kunderne uden for København,” siger Søren Steffensen.

De første færdigombyggede Irma-butikker ventes klar i løbet af det kommende år, og hele planen er gennemført ved udgangen af 2022.

Yderligere information: Direktør Søren Steffensen, Irma, 5221 2801

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

5159 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ny salgsdirektør i SuperBrugsen13.2.2019 12:00:00Pressemeddelelse

Jesper Gottschalck er udnævnt til ny salgsdirektør for Danmarks største supermarkedskæde, SuperBrugsen, pr. 1. april. Jesper Gottschalck er 38 år, og kommer fra en stilling som salgsdirektør for fakta, region Syd, et job han har haft de seneste tre år. Før da var han salgschef i to år i kæden, og inden havde han en 10 år lang karriere i forsvaret. Han er i gang med at tage en MBA. ”At arbejde med supermarkedsformatet i en kæde i vækst og sikre samspillet mellem brugsforeningerne og Coop, synes jeg er attraktivt og spændende,” siger Jesper Gottschalck. Han skal køre parløb med kædedirektør Jesper K. Andersen. ”Jeg er glad for, at Jesper vil være med. SuperBrugsen satser på to ting i disse år: At vinde hverdagen tilbage fra discount – og udvikle vores særpræg. Ikke mindst til det første har Jesper dyb viden og indsigt, som vi vil nyde godt af,” siger Jesper K. Andersen. Jesper Gottschalck efterfølger Ole Ebdrup Andreasen, der skal være direktør for Brugsforeningen for Middelfart og Omegn

Coop-kunder har besparelser for over 1,5 milliard kr. til gode7.2.2019 07:00:00Pressemeddelelse

Medlemmerne af Coop får automatisk samlemærker, for hver 50 kr. de køber varer for i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD. Men efter at medlemmer ikke får mærkerne fysisk, men digitalt, så hober besparelserne sig op. Lige nu har medlemmerne således 1,63 milliard kr. i ubenyttede samlemærker. Med samlemærkerne kan kunderne købe kendte mærkevarer med op til 78 procents rabat. I øjeblikket er det kvalitetsglas fra Spiegelau, man kan få meget billigt ved hjælp af samlemærkerne. ”Mange kunder er nok ikke klar over, at de har denne mulighed. Derfor vil vi godt gøre opmærksom på, at der er et stort uudnyttet potentiale for at gøre et godt køb,” siger loyalitets manager Thomas W. Pohlentz, Coop. Selv om kunderne har brugt samlemærker til at købe flere hundrede tusinde Spiegelau glas i den aktuelle kampagne, er der stadig mulighed for at bruge de ubenyttede samlemærker frem til 8. marts. Senere på året kommer der nye kampagner for kendte mærk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum