Coop Danmark A/S

Irma er i bevægelse – og kun fantasien bestemmer, hvor vi ender

Del
I fremtiden er det ikke kun lækker vin, god kaffe og andre sprøde kvalitetsvarer, der skal i vognen, når indkøbsturen går omkring Irma. Med en ny innovationspulje vil Irma og Irmas medlemsbestyrelse inspirere alle madinteresserede og nysgerrige kunder til at lægge endnu flere foredrag, inspiration, fællesskab, workshops og kendskab til fødevarer i kurven. Og ideerne… ja, de kommer fra medlemmerne selv.

Fællesspisning lavet på datovarer og mindre madspild? Urbane køkkenhaver for hjemløse og gadens unge? Pop-up café med hygge, nærvær eller aftensmad to go? Vinsmagning brygget på biodynamik og kærlighed til vores fælles klode – eller hvad med en workshop om bæredygtighed og fremtidens emballage?

Måske ikke aktiviteter, de fleste forventer i deres lokale supermarked, men hos Irma kan disse inden længe blive til virkelighed.

Irma i bevægelse

Irma og Irmas medlemsbestyrelse sætter nu gang i en spændende bevægelse, der med medlemmernes hjælp skal gøre Irma til mere end blot et sted, hvor kunderne handler.

Derfor inviteres alle Irmas medlemmer til at dele deres skæve ideer, visioner og input til arrangementer, der kan skabe lige præcis det fremtidige fødevaremarked, de drømmer om.  Og de bedste bud kan allerede i efteråret se frem til at blive realiseret med støtte fra Irmas medlemsbestyrelses nye innovationspulje på 250.000 kr. 

Irmas medlemmer sætter agendaen

Tanken med det nye initiativ er, at Irma fremover skal blive et endnu mere sprudlende madmarked med oplevelser, indsigt og fællesskab - med fokus på både det nære og lokale, miljø, bæredygtighed, fødevareproduktion og ansvarlighed i et større perspektiv.

”Vi ved, at mange af vores medlemmer har et helt særligt forhold til fødevarer og masser af gode ideer til, hvad de ønsker sig af Irma fremover. Med den nye innovationspulje vil vi i Irma gerne honorere vores medlemmers gode ideer til gavn for de mange og give dem mulighed for at være med til at skabe fremtidens Irma”, siger marketingschef hos Irma, Rikke Søgaard Hyldsberg.

Støtte til gode ideer

Det er Irmas Medlemsbestyrelse, der vælger, hvilke idéer der skal realiseres. Det, man som medlem med noget på hjerte, skal gøre, er, at samle de nødvendige kræfter blandt medlemmer og kunder og nedfælde den mest skæve, involverende eller visionære idé, der i hovedtræk forklarer, hvad aktiviteten går ud på.  Arrangementer, der bliver godkendt, drives med frivillige hænder og økonomisk støtte på op til 20.000 kr. til gennemførslen.

Læs mere om Irmas nye innovationspulje på Irma.dk/medlemspulje.

For mere information om innovationspuljen, kontakt medlems- og eventansvarlig Eva Veis Thomsen, mob. +45 2427 4227 eller marketingchef hos Irma, Rikke Søgaard Hyldsberg, mob. +45 5159 3832

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

Coop Bank konsoliderer sig med hidtil bedste regnskab10.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med mere end en 6-dobling af resultatet styrker Coop Bank sin position som et solidt pengeinstitut. Resultatet før skat er steget fra 8,1 mio. kr. i 2022 til 55,2 mio. kr. i 2023. Efter skat er resultatet forbedret fra 6,7 mio. kr. til 41,3 mio. kr. Det er 3. år i træk, at banken, der blev grundlagt i 2013, giver overskud. ”Vi begynder nu at høste gevinsterne af vores investeringer og vores indsats for at tilbyde danskerne en enkel og fair bank med gennemskuelige produkter,” siger bankdirektør Allan Nørholm, Coop Bank. Banken har i 2023 haft en vækst i indlånet på 14 procent, mens udlånet har ligget stabilt. ”Vi har i gennemsnit hævet indlånsrenterne med det samme som udlånsrenterne, og det har tiltrukket en del kunder,” siger Allan Nørholm. Coop Bank giver positiv rente til alle kunder og på alle konti. Uanset om kunderne har samlet alt i Coop Bank eller kun har indlån i banken. Lige nu er satserne: 0,5% for indlån op til 50.000 kr. 1,0% for den del af indlånet der overstiger 50.000 k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye