Coop Danmark A/S

Irma donerer julemad til væresteder

Del
I samarbejde med organisationen ’Foodsharing Copenhagen’ donerer Irma gratis julemad til en række københavnske væresteder, der dermed kan invitere 500 socialt udsatte på julemiddag.

I stedet for at klippe hjerter med familien eller sikre, at de sidste gaver kommer i hus, vil omkring 50 frivillige fra organisationen Foodsharing Copenhagen bruge lillejuleaften på at forsøde julen for andre.

I løbet af aftenen d. 23. december vil de mange frivillige indsamle madvarer fra 12 Irma-butikker i København og Frederiksberg umiddelbart efter, butikkerne lukker mellem kl. 19 og 21.

Herefter leveres varerne til en række herberger og væresteder for socialt udsatte i København, der juleaften d. 24. december vil forvandle den gode mad til julemiddage til glæde for borgere, der har det særlig trængt i julen.

Varerne er typisk overskudsmad, der ikke kan bruges, når Irmas butikker åbner igen efter juleferien den 27. december. Og derfor giver det god mening, at maden kommer andre til gode, mener Søren Steffensen, direktør i Irma.

”En del af Irmas DNA handler om bæredygtighed og om at reducere madspild. Og i stedet for at god mad går til spilde, er vi glade for at kunne hjælpe andre, der har det svært. Med donationen og samarbejdet med Foodsharing Copenhagen kan vi dermed sikre en bedre jul til flere, akkurat som det er Irmas ånd” siger Søren Steffensen

God mad skal ikke gå til spilde Foodsharing Copenhagen er en frivillig organisation, der sætter fokus på madspild og omfordeling af overskudsmad til mennesker, der trænger. Og med donationen fra Irma er organisator Saimonas Skurichinas glad for udsigten til at kunne hjælpe flere til en bedre juleaften.

"Vi mener ikke, at mad, der kan spises, skal gå til spilde. Derfor støtter vi Irma i at donere overskydende mad, der ellers ville være blevet smidt ud. Med samarbejdet med Irma, kan vi sammen hjælpe mennesker, der trænger, “ siger Saimonas Skurichinas fra Foodsharing Copenhagen. 

Yderligere information:

Søren Steffensen, direktør i Irma, mob. 52212801

Saimonas Skurichinas, Foodsharing Copenhagen, mob. 50121438 eller Natalia Oszczudlowska, mob. 71883138

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye