Inviter virksomheder ind i it-undervisningen
Samfundet bliver i disse år i stigende grad digitaliseret. Den tendens vil uden tvivl fortsætte, og fremtidens samfund vil derfor både kræve en grundlæggende forståelse af teknologi og avancerede it-kompetencer. På den baggrund iværksatte it-branchen i 2017 et Coding Class-projekt på udvalgte skoler, bl.a. i Københavns Kommune, hvor omdrejningspunktet var computationel tænkning. Dette projekt har lektor Stine Ejsing-Duun fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og docent Mikala Hansbøl fra Metropol evalueret i en ny rapport.
- I vores undersøgelse fremhæver eleverne, at Coding Class-projektet har gjort dem bevidste om den betydning, it-løsninger har for virksomheder, ligesom det har styrket deres kreative arbejde med it og har ændret deres interesse for og engagement i it. Derudover peger de på, at den afgørende forskel i dette projekt i forhold til andre skoleaktiviteter med it er det tætte samarbejde med virksomheder. I den forbindelse har noget af det afgørende været arbejdet med autentiske problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne og deres problemstillinger i forhold til it inddrages i skolernes arbejde med teknologi, hvis vi skal sikre, at it ikke udelukkende bruges som et redskab til at forbedre elevernes læring, men at eleverne får en reel teknologiforståelse, siger Stine Ejsing-Duun.
Brug for kompetenceudvikling af lærere
I den aktuelle evalueringsrapport har forskerne undersøgt de områder, eleverne har arbejdet med som fx spilprogrammering. På den baggrund peger de på, at der i folkeskolen i dag findes nogle generelle udfordringer, som skal løses, hvis elevernes it-kompetencer og teknologiforståelse skal forbedres.
- Hos lærerne er der et meget lidt udviklet sprog for, hvad computationel tænkning og programmering er. Det er derfor nødvendigt med kompetenceudvikling af lærerne, hvis lærerne skal kunne kvalificere aktiviteterne inden for dette område og integrere dem i skolehverdagen. Vi oplevede også, at computationel tænkning udfordrer de traditionelle skolehierarkier, fordi lærere og elever har forskellige kompetencer at byde ind med. I nogle tilfælde blev lærerne faktisk de lærende, og det var ikke nemt for alle elever og lærere at gå ind i disse friere rammer. Samtidig oplevede vi, at de ressourcesvage elever havde sværere ved at koble sig på aktiviteterne med it, hvilket er en udfordring, lærerne skal være opmærksomme på, understreger Stine Ejsing-Duun.
Fakta:
- Computationel tænkning handler om at gøre eleverne til kompetente tænkere i it
- Første del af Coding Class-projekt blev igangsat i Vejle og Københavns Kommune i 2017
- Hele projektet er netop afsluttet
- Stine Ejsing-Duun er også medlem af forskningsnetværket for pædagogisk it under Styrelsen for It og Læring.
Kontakter
Stine Ejsing-Duun på tlf.: 5190 2124 eller på sed@hum.aau.dk
Pressekontakt på AAU, Susanne H. Knudsen, på tlf.: 2960 9872 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet har skabt vækst og udvikling i 50 år19.4.2024 09:36:21 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 50 år siden Aalborg Universitet blev etableret efter årelang kamp fra nordjyske politikere, virksomheder og gymnasieelever. Beslutningen om at etablere et universitet i Aalborg har haft stor betydning for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Samtidig har AAU leveret forskning af højeste kvalitet både nationalt og internationalt.
AAU-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en model og database, som kan beregne produkter og materialers CO2-aftryk. Det er vigtige data i forhold til at få indblik i, hvor man kan ’spare’.
Nyt forskningsprojekt sigter mod at forbedre trivslen blandt demensramte med musik16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt, støttet af VELUX FONDEN, retter fokus mod demensomsorgen på plejecentre rundt omkring i landet. Målet er at højne fagligheden i den daglige pleje, så trivslen stiger og forbruget af antipsykotisk medicin kan sænkes.
Europæiske millioner til ny forståelse af global ulighed11.4.2024 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
For at forstå de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet, er man nødt til at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Derfor modtager et danskstyret forskningsprojekt nu europæisk millionstøtte til at skabe nye forståelser for global ulighed.
Sætter lys på trafikkens mørketal og finder en tredobling i antallet af ulykker2.4.2024 14:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er langt flere ulykker i trafikken, end hvad de nuværende ulykkesstatistikker viser. Det er et af resultaterne af et forskningsprojekt om mørketal i trafikken, der er ledet af forskere fra Aalborg Universitet. I forsøget er ambulancedata brugt til at afdække nye, sorte pletter på vejene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum