invitation til pressemøde om RAGNAROK
Det Kongelige Teater afholder pressemøde om RAGNAROK tirsdag 20. september klokken 10,00-12.00 i Restaurant Piil & Co.
Adresse: Kirsten Piils Kilde, Dyrehaven 7, 2930 Klampenborg.
Meget snart vil Ulvedalene i Dyrehaven igen danne rammen om Nordeuropas største teatershow, når fantastiske RAGNAROK kan opleves 100 procent live under åben himmel.
Vi byder på lækker brunch, gode fotomuligheder og interviews med skuespillerne bag menneskepigen Liv, Thor, Odin, Frigg, Loke og alle de andre fantastiske figurer fra den nordiske mytologi. Mød også teaterchef Kasper Holten, skuespilchef Morten Kirkskov, instruktør Heinrich Christensen, dramatiker Kim Fupz Aakeson og musiker Myrkur.
Pressen er velkommen fra klokken 9.30.
Tilmelding og pressehenvendelser rettes til:
Annette Berg
ajbe@kglteater.dk
Hvem og hvad vil overleve, når verden omsluttes af ragnaroks mørke i denne storslåede familieforestilling om det endelige slag mellem guder og jætter?
Krigeren Liv vågner målløs op i Asgård, gudernes verden, et evigt liv er belønningen for at have mødt sit endeligt på slagmarken. Her færdes hun blandt de guder, hun har æret og agtet hele sit liv: Odin, Thor, Frigg, Heimdal, Freja, dem alle sammen. Men det går snart op for hende, at alt ikke er, som det skal være i asernes verden. Ligegyldighed og meningsløshed hersker blandt guderne, evigheden trækker tænder ud.
Liv forelsker sig i Odins søn, Balder, der er plaget af onde drømme og varsler. Da Balders bange anelser går i opfyldelse, og han møder sin død, vover Liv at tage turen til dødsriget for at overtale gudinden dernede, Hel, til at slippe Balder og lade ham vende tilbage til de levende. Men den svigefulde Loke spolerer Livs plan og vækker gudernes vrede. Optændt af hævntørst og raseri, rejser de en mægtig hær til det endelige opgør med Loke, jætterne og mørkets skabninger. Liv kan kun se på, mens gudernes moral krakelerer i deres iver for at stå så stærkt som muligt og skellet mellem godt og ondt fortoner sig i tågerne.
Det hele ender i ragnarok - i blod, død og kaos, hvor forbindelsen mellem guder og mennesker spændes til det yderste. Og måske lidt til.
Nøgleord
Kontakter
Annette Julie BergPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 40 86 00 03ajbe@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Operakor og Odense Symfoniorkester fejrer Beethoven18.11.2024 09:40:11 CET | Pressemeddelelse
Sidste år inviterede Det Kongelige Operakor og Odense Symfoniorkester til operagalla i Odense Koncerthus. Nu gentager de succesen i anledning af 200-året for Beethovens ikoniske 9. symfoni.
Skuespilhuset, Operaen og Gamle Scene får internationalt miljømærke18.11.2024 09:29:29 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater kan fejre en ny milepæl i arbejdet med mere bæredygtighed. Teatrets tre huse er nemlig alle blevet certificeret med det internationale miljømærke Green Key.
Pinocchio – årets nye børneforestilling i Skuespilhuset12.11.2024 11:01:45 CET | Pressemeddelelse
Det ikoniske eventyr af Carlo Collodi om en lille dukkes farefulde færd er blevet til en ny, spektakulær børneforestilling på Det Kongelige Teater.
Balkonrundgangen på Gamle Scene nyrestaureret og klar til at modtage publikum8.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Balkonrundgangen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene har gennemgået en større restaurering, og publikum kan nu opleve rummets bemalede vægge, stukudsmykninger og marmorerede bundlister stråle på ny.
Det Kongelige Teater inviterer til samtale om handicap i scenekunsten7.11.2024 12:03:50 CET | Pressemeddelelse
Er repræsentation og ligestilling i scenekunsten utopi? Eller er det muligt at gentænke scenerummet, så der grundlæggende skabes ligestillede forudsætninger for alle, og i så fald hvordan? Det er temaerne, når Det Kongelige Teater d. 14. november i Skuespilhuset inviterer til samtale om handicap i scenekunsten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum