Invitation til fejring af pris til filmen 'Apolonia, Apolonia'
21.11.2022 12:48:38 CET | Det Danske Filminstitut | Presseinvitation

'Apolonia, Apolonia' har siden verdenspremieren på IDFA været centrum for stor international opmærksomhed og torsdag aften kulminerede det hele, da filmen løb med prisen for bedste film i den internationale hovedkonkurrence.
En så enestående bedrift skal hyldes. Derfor vil Filminstituttet sammen med en række filmskabere fra den danske dokumentarbranche fejre det hjemvendte filmhold. Ønsker du at deltage, er du også meget velkommen.
Om instruktøren
Lea Glob er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2011. 'Apolonia, Apolonia' er hendes første lange dokumentarfilm som soloinstruktør.
Sammen med medinstruktør Petra Costa vandt hun Nordic Dox-prisen for ’Olmo and the Seagull’ ved CPH:DOX i 2014, hvor hun også modtog Reel Talent-prisen. Sammen med Mette Carla Albrechtsen instruerede hun ’Venus’ (2016), der sætter fokus på ungt kvindeligt begær.
Om 'Apolonia, Apolonia'
Med et anakronistisk bohememiljø og det parisiske kunstakademi som bagtæppe følger publikum over en periode på 13 år den unge Apolonias personlige og kunstneriske udvikling – fra den tidlige pleje af et ungt talent til hun tager springet ud i den kommercielle kunstverden. Filmen er en coming-of-age historie, der tager et eksistentielt dyk ned i en ung kvindes tanker om seksualitet, kunst, idealisme og kærlighed.
Sidsel Lønvig Siersted har produceret for Danish Documentary Production med støtte fra Filminstituttet.
Dato: 24. november 2022 – 16.00-17.00
Sted: Restaurant SULT, Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København
Deltagelse: Send mail til andersbj@dfi.dk
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Christoffer Guldbrandsen modtager Roos Prisen 202627.10.2026 17:47:22 CET | Pressemeddelelse
Christoffer Guldbrandsen modtager Roos Prisen 2026 for sine dokumentarfilm om politisk magt og sit mod til at fortsætte, også når projekterne har store personlige omkostninger.
Kom igennem novembermørket med Nordisk lys5.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev minikoncert med Trine Dyrholm og mød Aaja Chemnitz, Dag Johan Haugerud, Kristian Leth og mange flere, når den nye filmfestival Nordisk lys inviterer til film, musik, samtaler og fællesskab i biografmørket. Det foregår i Cinemateket 19.-22. november.
Danmarks Oscar-kandidat: Kvinde ukendt25.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Oscar 2027. Den danske Oscar-komité har valgt May el-Toukhys ‘Kvinde ukendt’ som årets danske Oscar-kandidat i kategorien ’International Feature Film’.
Fra spanskrør og skråskrift til iPad og PISA23.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Gå på jagt efter film fra din gamle skole på et interaktivt landkort. Det Danske Filminstitut kortlægger 100 års skoleliv på film og stiller spørgsmålet: Hvad bragte skolen herhen, hvor den er i dag?
’KVINDE UKENDT’ vinder Guldløven i Venedig12.9.2026 20:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Dansk film triumferer på Venedig Filmfestival: May el-Toukhys ’KVINDE UKENDT’ vinder Guldløven, festivalens hovedpris, mens Mathilde Arcel hædres med Coppa Volpi for bedste kvindelige skuespiller. Det er første gang i mere end 70 år, at en dansk film vinder Guldløven – og May el-Toukhy skriver historie som den første danske kvindelige instruktør til at modtage festivalens hovedpris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


