Invitation: Kom og smag på øerne
Dagen vil være fyldt med specialiteter fra de danske øer og taler fra bl.a. direktør for Færgeselskabet Læsø K/S, Lars Simon Rieks, og formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, samt debat mellem Magnus Heunicke (S), Anders Johansson (K) og Mette Hjermind Dencker (DF) om hvordan der kan skabes yderligere vækst og udvikling på de danske øer.
Arrangementet afholdes af Partnerskab for Dansk Ø-turisme, der er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer, Danske Rederier, Færgesekretariatet, De Samvirkende Købmænd, Food Organisation of Denmark (FOOD) og Dansk Erhverv.
Formålet med partnerskabet er at styrke forudsætningerne for turisme, vækst og udvikling på de danske øer. Partnerskabet vil bl.a. stå for at promovere de danske øers Ø-PAS, der er en guide til øerne i det danske rige med gode råd, kort og oplysninger om de enkelte øer.
Hos Landdistrikternes Fællesråd glæder formand Steffen Damsgaard sig over, at det har været muligt at samle parterne i et fællesskab for øerne.
- Øerne har hver for sig et unikt brand som flere og flere heldigvis er ved at få øjnene op for. Jeg håber, at vi med en fælles indsats og markedsføring af øerne, kan styrke såvel turisme som bosætning og bidrage til vækst på de danske øer, siger han.
Også hos Danske Rederier, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, glæder man sig over partnerskabet.
- Danske færger sejler ca. 5,8 millioner gæster til og fra de danske øer. Tallet er stigende, men der er klart potentiale for mere. Derfor glæder vi os over partnerskabet, som skal være med til at sætte turbo på den udvikling og det liv, der er på de danske øer, siger Jacob K. Clasen, Direktør i Danske Rederier.
Program
14.00 Smagsprøver fra de danske øer
14.20 Velkomst v. Jacob K. Clasen, direktør, Danske Rederier
14.30 Lavere færgetakster – gaven, der bliver ved med at give v. Lars Simon Rieks, direktør, Færgeselskabet Læsø K/S
14.40 Med Ø-PAS rundt i ø-Danmark v. Mette Hjermind Dencker, ordfører for landdistrikter og øer, Dansk Folkeparti
14.50 Offentliggørelse af Partnerskab for Dansk Ø-turisme v. Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd og Sigmund Lubanski, vicedirektør, Erhvervsstyrelsen
15.00 Sådan skaber vi vækst på de danske øer – debat mellem Magnus Heunicke (S), Anders Johansson (K) og Mette Hjermind Dencker (DF)
15.30 Smagsprøver fra de danske øer og netværk
Adresse
Danske Rederier, Amaliegade 33, 1256 København K
Tilmelding
Send din tilmelding til Landdistrikternes Fællesråd på oepas@landdistrikterne.dk, senest den 31. august 2018.
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum