Sparekassen Kronjylland

Investorer vilde efter kapital fra Sparekassen Kronjylland

Del

Udstedelse kunne have været mere end dobbelt så stor, selv om den blev øget

Sparekassen Kronjylland kunne godt have ventet med at udstede kapital, men ønsker at altid at være meget velpolstrede.
Sparekassen Kronjylland kunne godt have ventet med at udstede kapital, men ønsker at altid at være meget velpolstrede.

Sparekassen Kronjylland havde planer om at udstede 200 millioner kroner i supplerende kapital, da de onsdag morgen åbnede for interesserede investorer. Få timer efter havde investorerne budt ind på mere end 500 millioner kroner. Sparekassen besluttede at hæve udstedelsen til 250 millioner kroner, men kunne altså have fået mere end det dobbelte.

- Det er en meget overvældende interesse, som vidner om en stor tillid til Sparekassens soliditet, vækst og strategi. Det er vi naturligvis glade for, fortæller adm. direktør Klaus Skjødt.

Kapitalen skal afløse en supplerende kapital på 200 millioner kroner, der udløber senere på året. Sparekassen har en meget stærk kapitalstruktur. Ved seneste regnskab havde Sparekassen Kronjylland en kapitalprocent på 22,1, hvilket giver en overdækning på 10,1 procentpoint efter buffere, hvilket svarer til 2,2 milliarder kroner.

- Derfor kunne vi godt have ventet med at udstede kapital, men vi vil altid være meget velpolstrede og er måske lidt forsigtige. Det er også noget af det, som investorerne nu kvitterer for med deres store interesse for vores udstedelse, vurderer Klaus Skjødt.

Sparekassen Kronjylland er Danmarks største sparekasse, og som garantsparekasse er den en selvejende institution. Den supplerende kapital er derfor et supplement til sparekassens opsparede overskud og garantkapital. Det er professionelle og finansielle investorer, der står bag investeringerne. Udstedelsen løber i syv år og er gennemført med Nykredit som partner.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør Klaus Skjødt via 89 12 24 13

Billeder

Sparekassen Kronjylland kunne godt have ventet med at udstede kapital, men ønsker at altid at være meget velpolstrede.
Sparekassen Kronjylland kunne godt have ventet med at udstede kapital, men ønsker at altid at være meget velpolstrede.
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Ny områdedirektør for kredit i Sparekassen Kronjylland10.11.2022 09:00:46 CET | Pressemeddelelse

Allan Holbæk Thomsen skal fremover stå i spidsen for kreditarbejdet i Sparekassen Kronjylland. Her er han nyudnævnt områdedirektør for kredit og indtræder desuden i Sparekassen Kronjyllands øverste daglige ledelse. Han kommer fra en stilling som kreditdirektør i Sparekassen Danmark, og det er en meget erfaren leder og kreditmand, der nu kommer til Sparekassen Kronjylland. De første cirka 25 år i karrieren blev brugt helt ude hos kunderne som først rådgiver og siden erhvervskundechef og underdirektør i Sparekassen Himmerland. I 2011 blev han kreditchef samme sted, og da Sparekassen Himmerland i 2014 fusionerede med Sparekassen Hobro og blev til Jutlander Bank, fik han titel af kredit- og vicedirektør med ansvar for den fusionerede kreditafdeling. Da Jutlander Bank i 2021 fusionerede til Sparekassen Danmark fortsatte han som nævnt som kreditdirektør i den fusionerede sparekasse. Han tiltræder i Sparekassen Kronjylland senest 1. januar. Her afløser han Sigurd L. Simmelsgaard, der skifter

Sparekassen Kronjylland fjerner negative renter for privatkunder25.7.2022 11:27:48 CEST | Pressemeddelelse

Fra 15. august skal privatkunder ikke betale negative renter for indlån i Sparekassen Kronjylland. I stedet bliver indlånsrenten 0 procent for alle privatkunder. Det sker i forlængelse af den renteændring, som Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken besluttede i sidste uge. Fra 15. august bliver renten for erhvervskunder desuden hævet fra minus 0,95 procent til minus 0,45 procent, hvilket matcher den seneste ændring fra Nationalbanken.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum