Investorer går i stigende grad udenom Danmark
En halvering af transaktionsvolumen på bare tre år. Det er forventningen, hvis man her mod årets afslutning ser på det danske ejendomsmarked 2020 kontra 2017. Men mens investorerne holder igen i Danmark, er niveauet i Sverige gået op med 15 procent, og Norge har i samme periode holdt niveauet. Det viser en helt ny opgørelse fra Newsec.
Nedkølingen af det danske marked skyldes ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, bl.a., at politikerne med det stærkt omdiskuterede boligindgreb har skabt usikkerhed om Danmark som et sikkert investeringsland:
”Ejendomsbranchen bliver brugt som en utømmelig kilde for finansiering, og det ændrer grundlæggende på spillereglerne for markedet. Både det såkaldte blackstone-indgreb og senest den nye lagerskat har store konsekvenser for blandt andet arbejdspladser. Det skaber usikkerhed om markedet, og det er investorerne selvfølgelig meget opmærksomme på,” siger Jannick Nytoft.
Den samme melding kommer fra Morten Jensen, der er adm. direktør i Newsec:
”De seneste år har vi kunnet mærke, at der er kommet større politisk usikkerhed om Danmark i forhold til øvrige nordiske lande, og det skyldes blandt andet blackstone-indgrebet og ny aftale om lagerskat og usikkerhed om ejendomsskatterne. Investorer skal være sikre på, at deres forretning ikke forsvinder alt efter, hvordan de politiske vinde blæser,” siger Morten Jensen.
”Vi forventer, at den politiske uro bliver mindre fremover, hvilket vil få gang i samfundsgavnlige transaktioner igen,” slutter han.
Danmark taber terræn
For Danmark har tabt terræn i forhold til de nordiske naboer. Tilbage i 2017 blev 26 procent af de nordiske transaktioner gennemført på det danske marked – den andel er nu faldet til 17 procent. I samme periode er Sveriges andel steget fra 33 til hele 48 procent.
”Vi har brug for at tiltrække investorer, så vi kan udvikle vores bygninger og byer. Det betyder ikke kun moderne og mere grønne boliger – det skaber også arbejdspladser og vækst. Derfor er det væsentligt, at vi ikke sakker bagud i forhold til de andre nordiske lande, men at vi sørger for at få gjort noget ved usikkerheden, så vi igen kan blive set som en sikker havn for investeringer,” siger Jannick Nytoft.
Transaktionsvolumen i Danmark var i 2017 i niveauet 90 mia. kr. ifølge Newsec – i 2020 ventes den at være faldet til niveauet 45-50 mia. kr.
Kontakter
Adm. direktør Jannick Nytoft, EjendomDanmark, tlf.: 2711 2073
Adm. direktør Morten Jensen, Newsec, tlf.: 5168 7888
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Bredt branchesamarbejde udmønter sig nu i en opdateret standardlejekontrakt for erhverv og helt nye ESG-klausuler16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i et stærkt samarbejde kan EjendomDanmark nu lancere en opdatering af standarderhvervslejekontrakten med tilhørende ESG-klausuler.
EjendomDanmark: Tre pejlemærker til fremtidens boligpolitik8.4.2024 11:45:31 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark kommer med et boligpolitisk udspil med tre pejlemærker til regeringen, som de kan tage med i deres kommende udspil. Ambitionen fra EjendomDanmark er at gøre fremtidens boligmarked endnu attraktivt og mangfoldigt.
Kritik af skæve ejendomsvurderinger sætter streg under behov for løsninger4.4.2024 13:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden er i dag kommet med en kritik af Vurderingsstyrelsen, som kunne have gjort mere for forebygge de skæve vurderinger af ejerboliger. EjendomDanmark mener, at det understreger behovet for at finde løsninger – for der har også været udfordringer på erhvervsområdet.
Digital platform om bæredygtighed i ejendomsbranchen er nu åben13.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu lancerer EjendomDanmark, der er den samlende organisation for ejendomsbranchen, en digital platform, der skal hjælpe ejendomsbranchen med den bæredygtige omstilling. Målet er at give ejendomsbranchen nødvendig viden og relevante værktøjer til den bæredygtige omstilling.
EjendomDanmark ser frem til implementeringen af nyt bygningsdirektiv12.3.2024 15:47:55 CET | Pressemeddelelse
Europa-Parlamentet har netop vedtaget et nyt bygningsdirektiv, som sætter ambitiøse mål for fremtidens energiudledninger for alle europæiske bygninger. Direktivet er et skridt i retning mod en mere energieffektiv bygningsmasse. EjendomDanmark ser frem til at bidrage aktivt til den danske implementering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum