Investeringer i avanceret forskningsudstyr skal skabe grundlag for ny viden
23.1.2019 09:24:18 CET | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
At udføre forskning i international klasse er i stigende grad afhængig af, at forskere har adgang til ’state-of-the-art’ ressourcer som f.eks. avanceret apparatur, biobanker, forsøgsfaciliteter eller IT-værktøjer. Denne type udstyr har dog ofte et omfang og en kompleksitetsgrad, der medfører, at det ofte ikke kan finansieres, udnyttes fuldt ud eller drives og vedligeholdes af den enkelte forsker.
Novo Nordisk Fonden har derfor bevilget 75 mio. kr. til indkøb af højt avanceret og specialiseret forskningsudstyr fordelt på seks bevillinger til forskere ved hhv. Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.
Tre bevillinger er givet til forskere fra Aarhus Universitet: Lektor Tobias Weidner har modtaget en bevilling på 9,4 mio. kr. til infrastruktur inden for SFG-spektroskopi til bestemmelse af mikro- og nanopartiklers overfladestruktur, professor Birgit Schiøtt har modtaget en bevilling på knap 6,6 mio. kr. til en GPU-computer til simulering af komplekse biologiske systemer, og professor Jan Johannes Enghild har modtaget knap 15 mio. kr. til massespektroskopi-udstyr.
To bevillinger er givet til forskere fra Københavns Universitet: Professor Birthe B. Kragelund har modtaget en bevilling på 23,4 mio. kr. til forskningsinfrastruktur inden for NMR-spektroskopi, mens lektor Morten B. Thomsen har modtaget en bevilling på 8 mio. kr. til udstyr til karakterisering af hjerte-kar-sygdomsmodeller.
Én bevilling på 12,3 mio. kr. er givet til lektor Jonathan Brewer fra Syddansk Universitet til forskningsinfrastruktur inden for bioimaging/mikroskopi.
For alle bevillinger gælder, at forskningsinfrastrukturerne skal gøres bredt tilgængelig for forskere fra både universitetsmiljøerne og industrien.
Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden, siger: ”Forskningsinfrastrukturer kan skabe grundlag for nybrud i forskningen og understøtter uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskningstalent samt bidrager til viden- og teknologioverførsel mellem forskning og erhverv. Med disse bevillinger ønsker vi at bidrage til, at forskere kan få adgang til avanceret udstyr der kan styrke deres forskning. Forskningsinfrastrukturer hjælper desuden til at skabe nye netværk mellem forskere på tværs af discipliner.”
Bevillingerne er uddelt på baggrund af ansøgninger indsendt til fonden i åben konkurrence gennem fondens støtteprogram for forskningsinfrastruktur. Det er første gang, at der uddeles støtte gennem programmet.
Igen i 2019 er det muligt at ansøge Novo Nordisk Fonden om støtte gennem programmet for forskningsinfrastruktur, der ligesom i 2018 har et bevillingsbudget på 75 mio. kr. Programmet er åbent for ansøgninger, og deadline er 7. februar.
Kontakter
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 16 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Ingen lette løsninger: Europæiske forskningskonsortier går sammen om store udfordringer10.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni nye bevillinger fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme skal støtte ambitiøs forskning i svampesygdomme, kardiometaboliske sygdomme, jordbundssundhed og biologiske systemer ude af ligevægt. Med programmets europæiske udvidelse samler årets bevillinger stærke forskergrupper og forskelligartet ekspertise på tværs af Europa i arbejdet med at skabe ny viden om store videnskabelige udfordringer.
Nyt europæisk initiativ skal sætte skub i udviklingen af nye behandlinger til kardiometaboliske sygdomme19.6.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden støtter et nyt paneuropæisk initiativ, der skal styrke udviklingen af behandlinger til kardiometaboliske sygdomme. Initiativet adresserer en af de største udfordringer inden for sundhedsforskning i dag: At omsætte lovende forskningsresultater til konkret behandling for mennesker, der lever med kardiometaboliske sygdomme.
Forskning på tværs af Europa skal skabe ny løsninger på sygdomsbekæmpelse, klimaudfordringer og ressourceknaphed23.4.2026 06:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter udviklingen af ny viden, der kan bidrage til at løse nogle af de største samfundsudfordringer inden for menneskers og planetens sundhed. Med en samlet bevillingsramme på op til 600 mio. kr. er fire nye temaer nu åbne for ansøgninger fra tværfaglige forskerhold i hele Europa.
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
Filantropisk partnerskab støtter forskning i brugen af AI i sundhed20.2.2026 02:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gates Foundation, Novo Nordisk Fonden og Wellcome vil støtte lokale aktører i at evaluere AI-værktøjer, der har potentiale til at forbedre sundhedsresultater i lav- og mellemindkomstlande. Den første ansøgningsrunde, som nu er åben, fokuserer på veletablerede AI-værktøjer, der understøtter beslutningstagning i primær- og lokalsundhedsindsatser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
