Investering i fremtidens arbejdskraft: 10,3 mio. kr. ekstra på vej til inklusion af sårbare unge

Ifølge nye data fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel forventer knap en femtedel af danske SMV’er at ansætte nye medarbejdere inden for det næste halve år. Trods rekrutteringsudfordringer er det imidlertid kun 19 pct. af de SMV’er, der mangler arbejdskraft, der ser i retningen af personer på kanten af arbejdsmarkedet.
Den udfordring forsøger Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu at imødekomme ved at støtte de tre succesfulde socialfondsprojekter ”Når lysten driver værket”, ”Inspiratoriet – Det fælles løft” og ”Unge med kant” med i alt 10,3 mio. kr., hvoraf 7,7 mio. kr. kommer fra EU’s Socialfond og resten fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
Fælles for projekterne er, at de hjælper med at motivere sårbare unge til at fastholde eller påbegynde en uddannelse og dermed på sigt fører til øget udbud af kvalificeret arbejdskraft.
Erhvervsminister Simon Kollerup siger:
”Vi har brug for, at alle der kan bidrager til samfundet. For nogen kan det være svært at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Dem skal vi have med ombord, for danske virksomheder har brug for kloge hænder og kloge hoveder til at løfte arbejdsopgaverne både nu og i fremtiden.”
Når bestyrelsen peger på de tre projekter som værd at investere yderligere i, skyldes det, at projekterne leverer gode resultater. Projekterne har let ved at rekruttere de sårbare unge, der i stor grad efterspørger og tilslutter sig projekternes aktiviteter. Og med de ekstra midler kan projekterne nu udvide deres målsætninger og tilbud, så endnu flere sårbare unge kan få en hjælpende hånd.
Ejner K. Holst, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, uddyber:
”Hvis vi skal udnytte det potentiale, der ligger i at hjælpe flere sårbare unge i gang med eller igennem en uddannelse, er det ikke nok bare at tale om udfordringerne. Vi skal sætte handling bag ordene og hjælpe, så vi på sigt får øget arbejdsstyrken.”
Fakta om de tre socialfondsprojekter
- ”Når lysten driver værket” arbejder for at fastholde frafaldstruede og sårbare elever på FGU-skolerne og Erhvervsuddannelserne i Nordjylland og for at motivere eleverne til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Projektet drives af Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Det modtager en tillægsbevilling på 1.080.494 kr. fra EU’s Socialfond og 778.706 kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
- ”Inspiratoriet – Det fælles løft” tilbyder halvårlige forløb før opstart på FGU/ungdomsuddannelser og tre måneders fastholdelsesforløb efter opstart. Projektet er geografisk afgrænset til Aarhus- og Aalborg området og drives af Kirkens Korshær. Det modtager en tillægsbevilling på 1.281.942 kr. fra EU’s Socialfond og 830.286 kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
- ”Unge med kant” vil gøre de mest udsatte unge i Region Hovedstaden uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate. EUK – Enhed for uddannelse- og erhvervsvejledning i kommunerne, som driver projektet, vil med tillægsbevillingen udvide projektet til Region Sjælland. Tillægsbevillingen er på 5.354.167 kr. fra EU’s Socialfond og 996.946 kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
Se tillægsbevillingerne til de tre projekter
Læs mere om projekterne i projektdatabasen på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Kontakt os, hvis du vil vide mere om de tre støttede projekter:
Rikke Thøfner Angel, rikang@erst.dk og +45 35 29 17 89
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
Trecifret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi13.11.2025 14:05:39 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder kan stå for en stor del af de løsninger, som skal få Danmark i mål med klimamålsætningerne – og det kan der være rigtig god forretning i. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 272 mio. kr., der skal styrke over 200 SMV’ers arbejde med at reducere affaldsmængden og øge genanvendelse, mens de øger ressour-ceeffektiviteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
