Internationalt kendt klimaforsker bliver ny prorektor på SDU
24.6.2020 12:00:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Det er en international anerkendt profil, som til efteråret indtager prorektor-stillingen på Syddansk Universitet. Efter flere års forskningsansættelser i bl.a. Alaska, New Mexico og Chile har Sebastian H. Mernild siden 2016 været administrerende direktør for det anerkendte forskningsinstitut Nansen Center i Bergen i Norge.
Derudover er han professor på universitetet i Bergen, samtidig med at han også skal finde tid til at være medforfatter på FN's klimapanels næste store rapport, den sjette i rækken, som udkommer i 2021.
Formidling, forskning og ledelse
Foruden stærke ledelsesmæssige kompetencer, som bl.a. er opnået i hans karriere i det danske forsvar, samt ledelsesstillinger indenfor forskningsverdenen, kommer Sebastian H. Mernild også med en excellent forskningsbaggrund, som han ikke kun bringer i spil blandt fagprofessionelle, men også som aktiv deltager i den almene debat om verdens klimaproblemer.
En indsats, som netop blev belønnet med Rosenkjærprisen i 2018; DR’s respekterede formidlingspris, som siden 1963 er blevet givet til fremtrædende videnskabsmænd og kulturpersonligheder, der har formået at formidle et kompliceret videnskabeligt emne.
-Jeg er som fagperson dybt optaget af forandringerne i klimaet og effekterne af et ændret klima samt bæredygtighed og den rolle, som uddannelse og forskning har i forhold til at skabe de nødvendige klima-løsninger for samfundet. Det er mit klare mål, at jeg med mine forsknings-, uddannelses- og ledelsesmæssige kompetencer kan give SDU’s ambitiøse verdensmåls-dagsorden endnu mere momentum – og dermed forøge den værdi, som universitetet skaber for samfundet, siger Sebastian H. Mernild.
Og påpeger, at netop forskning og uddannelse er helt afgørende elementer i den innovation, der skal til for at skabe de nødvendige klima-løsninger.
-SDU har med sin stærke forskningsmiljøer og gode uddannelser de bedste forudsætninger for at skabe fremtidens medarbejdere og ledere, for hvem bæredygtighed og optimal ressourceudnyttelse er en naturlig tilgang til opgaveløsningen – og den udvikling vil jeg gerne være med til at facilitere og se forplante sig i samfundet.
Værdi for samfundet
Som prorektor vil Sebastian H. Mernild indgå i universitetets ledelse sammen med rektor, universitetsdirektør og de fem dekaner for de faglige hovedområder.
SDU’s rektor, Henrik Dam, ser meget frem til samarbejdet med den nye prorektor.
-Med Sebastian H. Mernild får vi en inspirerende og visionær prorektor, som har evnerne, viljen, ambitionerne og det nødvendige internationale udsyn til at demonstrere universitetets relevans og værdi for det omgivende samfund gennem uddannelse, forskning og vidensdeling – ikke mindst i forhold til vores ambitioner indenfor bæredygtighed og arbejdet med FN’s verdensmål, siger Henrik Dam.
Sebastian H. Mernild er gift og har to børn og er bosat i Odense. Han afløser Bjarne Graabech Sørensen, som efter 15 år som prorektor på SDU, har valgt at på pension.
Faktaboks:
Sebastian H. Mernild er 47 år og ph.d. og dr.scient, professor i klimaforandringer og glaciologi ved universiteterne i henholdsvis Bergen og Sogndal i Norge. Derudover er han administrerende direktør for Nansen Center i Bergen, som er et af de mest anerkendte klimaforskningscentre i Nordeuropa. Sebastian H. Mernild er ligeledes bestyrelsesmedlem i Bjerknes Centeret, et andet anerkendt klimaforskningscenter i Bergen. Sebastian H. Mernild er udvalgt af FN's klimapanel (IPCC), som hovedforfatter på den sjette IPCC- rapport.
Sebastian H. Mernild fik i 2006 sin ph.d. i klimaforandringer, glaciologi og hydrologi fra Københavns Universitet, og sin dr.scient.-grad i 2016. Herimellem har han arbejdet i Fairbanks i Alaska i USA ved International Arctic Research Center frem til 2009. Derefter på Los Alamos National Laboratory i New Mexico i USA frem til 2013, for derefter at skifte til Center for Scientific Studies/Centro de Estudios Científicos i Chile frem til 2016. Fra 2016 har han haft sit arbejdsliv i Bergen og internationalt ved de fem internationale Nansen Centre i Kina, Rusland, Indien, Sydafrika og Bangladesh.
Sebastian H. Mernild har desuden en militær baggrund, som tidligere kaptajn i forsvaret, med udsendelser til både Kosovo og Afghanistan.
Kontakter
Sebastian H. Mernild, telefon: 29 66 63 28, mail: smernild@gmail.com
Presseansvarlig Bolette Marie Kjær Jørgensen, telefon: 93 50 72 16, mail: bomk@sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv6.11.2026 09:54:34 CET | Pressemeddelelse
Mere end 35 millioner kroner fra EU skal finansiere et nyt stort forskningsprojekt med SDU i spidsen. Forskerne skal undersøge, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan hjælpe dem med at blive gennem et langt arbejdsliv.
Martin Wirenfeldt Nielsen bliver klinisk professor i patologi og anatomi ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og SDU5.11.2026 17:35:56 CET | Pressemeddelelse
Martin Wirenfeldt Nielsen tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i patologi og anatomi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i kræft.
Lars Hermann Tang udnævnt til professor i fysisk aktivitet og implementering3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af behandlingen af kronisk sygdom – og at flere patienter får gavn af den? Det er et centralt spørgsmål i Lars Hermann Tangs forskning. Han er nu udnævnt til professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.
Lægemiddel til ADHD kan måske mindske træthed hos patienter med blod- og lymfekræft2.11.2026 12:00:54 CET | Pressemeddelelse
Et dansk studie viser, at methylphenidat reducerede cancerrelateret træthed mere end placebo. Behandlingen blev undersøgt i perioder på seks uger.
Store geografiske forskelle i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge31.10.2026 09:04:55 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Bedst for Os har i samarbejde kortlagt udviklingen i psykiatriske diagnoser og brugen af psykofarmaka blandt børn og unge gennem 16 år. Resultaterne viser betydelige geografiske forskelle, som nu kan undersøges i et nyt, offentligt tilgængeligt onlineværktøj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

