Internationale miljøer slår dørene op for 16 yngre forskertalenter

Se listen over projekter, der har fået tildelt internationale postdocstipendier

Danmarks Frie Forskningsfond investerer knap 22 millioner kroner i 16 yngre forskeres karriere og originale idéer, der har potentiale til at vokse betydeligt i en international forskningssammenhæng og udbygge dansk forskning med nye styrkepositioner på sigt.

De internationale forskningsmiljøer tilfører ekspertise inden for forskernes specialer og bidrager til den enkeltes karrieremuligheder og gennemslagskraft i en international sammenhæng.

Bestyrelsesformand David Dreyer Lassen siger:

- Som yngre forsker kan et internationalt afsæt være afgørende for at få den rette erfaring og netværk, og ikke mindst skal forskningen stå sin prøve i de helt rette rammer. Vi får på langt sigt beriget dansk forskning med nye idéer, der allerede har fået et boost i internationale miljøer af meget høj kvalitet. Derfor er jeg glad for, at Danmarks Frie Forskningsfond er med til at fremme de bedste talenter og idéer.

Schweizisk styrkeprøve i solceller
De foretrukne forskningsnationer er blandt andet USA, England og Schweiz.

Basel Universitetet i Schweiz skal for eksempel danne en unik ramme om Christina Wegebergs forskning i nye metalforbindelser til at opsamle solens energi. Forskningen kan resultere i papirtynde, bæredygtige solceller ved at forsøge at erstatte det sjældne og meget dyre ruthenium med metallet mangan. I de schweiziske rammer kan udvikling og tests af forskellige kemiske opløsninger af mangan og dets effektivitet finde sted.

Forskningen bygger videre på eksisterende forskning på Syddansk Universitet i jagten på at skabe billige, organiske solceller, der kan indgå i den industrielle produktion og være med til at løfte den næste generations solcelleteknologi op på et kommercielt niveau og samtidig forbedre eksisterende kommercielle solceller til at vinde større indpas på det fremtidige energimarked.

Læs om casen: Grundforskning kan resultere i papirtynde, bæredygtige solceller

Islams kollektive hukommelse
Mette Bjerregaard Mortensen skal sammen med belgiske forskere på Université Libre i Bruxelles undersøge, hvordan Mekka og Medina er blevet tillagt værdi i den tidlige islam, hvor profeten Muhammed efter sigende henholdsvis blev født og begravet. I Koranen spiller disse to hellige steder en mindre rolle.

Formålet med projektet er at øge forståelsen af den tidlige islams tradition, forandring og forankring over tid. Hypotesen er, at de hellige steder spiller en vigtig rolle for dannelsen af og bevaringen af en kulturel, religiøs identitet og en kollektiv hukommelse i islam.

Læs om casen: Hvordan har hellige steder formet islams kollektive hukommelse?