Ball Group

International modevirksomhed afskaffer sælgere og satser digitalt

Del
Som et led i en gennemgribende transformation samler stor tøjproducent al engrossalg til butikker i en onlineplatform og dropper sælgere. Direktør i modeorganisation kalder strategien modig og spændende.
Modevirksomheden Ball Group står bag Nordeuropas førende plus size-brand, Zizzi. Kuno Kildetoft Mehlsen (tv.), der er CEO i Ball Group, er glad for at være first movers på en total digitalisering af kontakten med de professionelle kunder. Foto: PR.

Kørende sælgere, der halvårligt kommer på besøg i tøjbutikken og fremviser næste sæsons kollektionsprøver, har i mange år været en fast tradition i modebranchen. Det ser nu ud til at ændre sig. Den internationale modevirksomhed Ball Group samler som de første i branchen alt salg til hundredvis af butikker i en b2b-onlineplatform. Tiltaget lanceres i forbindelse med en omfattende transformation, hvor virksomheden i 2016 solgte halvdelen af forretningen fra og fokuserede 100 procent på plus size-tøj og brandet Zizzi. En komplet ny struktur, ledelse og strategi blev anlagt, hvilket efterfølgende har skabt stor fremgang i forretningen på både top- og bundlinje.  Koncernens næste skridt bliver at styrke den digitale kontakt til de professionelle kunder.

– Branchens fremtid er digital. Alle taler om det, men det er de færreste, der ligesom os har organisationen til at tage skridtet fuldt ud. Vi vil hellere træffe det rigtige valg som de første i dag fremfor at følge efter konkurrenterne om fem år. Derfor opgraderer vi kontakten til de professionelle kunder, så den udelukkende foregår på vores nyudviklede onlineplatform. Vi vil vinde kampen om retail og online, og vi er overbevist om, at vores strategi er den rigtige, siger Kuno Kildetoft Mehlsen, CEO i Ball Group, der suppleres af virksomhedens salgschef:

– Butikkerne må undvære besøg fra vores sælgere, men får i stedet bedre betingelser, hurtigere reaktionstid, og muligheden for at bestille varer på sofaen om aftenen, når de har tid. Fra centralt hold skræddersyr vi kollektionspakker, som kunderne kan redigere i eller blot klikke ok til. Samtidig vil vi gerne skabe nærhed på andre måder, og arrangerer blandt andet halvårlige modeshows for alle professionelle kunder. Måske mister vi enkelte kunder, men vi forventer til gengæld, at de resterende køber endnu mere, fortæller Rasmus Borges Olsen.

Tager skridtet fuldt ud

Virksomheden, der har hovedsæde i Billund, er dermed blandt de første, der hopper på det fuldt ud digitale tog, der har tromlet gennem de fleste brancher. Nikolai Klausen, direktør i brancheforeningen WEAR, under Dansk Erhverv, ser Ball Groups tiltag som en modig udvikling.

– Jeg har længe advokeret for bedre partnerskaber mellem producenter og butikker. Ved at afskaffe sælgerledet kommer Ball Group faktisk tættere på deres professionelle kunder. Det er rigtig stærkt set. Udspillet er et opgør med en etableret social konstruktion, men jeg tror, at alle parter vinder mere, end de taber ved det, mener Nikolai Klausen.

Han pointerer, at digitale b2b-løsninger er i sin spæde start i branchen, men at ingen før har satset helhjertet på det.

– At tage skridtet fuldt ud, og sige ’Online er vores eneste løsning’, er ekstremt spændende og modigt. Det er essentielt, at der ikke er tale om en sparerøvelse, og at ressourcerne bliver brugt på en anden måde. Gøres det rigtigt, kan det blive en stor fordel, at være first movers på denne udvikling, mener Nikolai Klausen.

Nøgleord

Kontakter

Martin Hagelskjær Damsgaard
mda@epicent.dk
(+45) 78 70 09 27

Billeder

Modevirksomheden Ball Group står bag Nordeuropas førende plus size-brand, Zizzi. Kuno Kildetoft Mehlsen (tv.), der er CEO i Ball Group, er glad for at være first movers på en total digitalisering af kontakten med de professionelle kunder. Foto: PR.
Modevirksomheden Ball Group står bag Nordeuropas førende plus size-brand, Zizzi. Kuno Kildetoft Mehlsen (tv.), der er CEO i Ball Group, er glad for at være first movers på en total digitalisering af kontakten med de professionelle kunder. Foto: PR.
Download
Rasmus Borges Olsen, salgschef i Ball Group, fortæller, at som erstatning for kørende sælgere vil virksomheden skabe nærhed og fællesskab med de mange butiksejere gennem målrettede kollektionspakker og halvårlige modeshows. Foto: PR.

Zizzi er blandt Nordeuropas førende plus size-brands med over 120 butikker – heraf 45 i Danmark. Foto: PR.
Zizzi er blandt Nordeuropas førende plus size-brands med over 120 butikker – heraf 45 i Danmark. Foto: PR.
Download
I de mange Zizzi-butikker er personalet specialiseret i at finde tøj til kvinder, der bruger størrelserne 42 til 56. Foto: PR.
I de mange Zizzi-butikker er personalet specialiseret i at finde tøj til kvinder, der bruger størrelserne 42 til 56. Foto: PR.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Ball Group

Ball Group
Ball Group
Kløvermarken 29
7190 Billund

76 98 11 00https://www.ball-group.com/

Ball Group er en modevirksomhed, der med brandet Zizzi er specialiseret i modetøj i størrelserne 42 til 56. Virksomheden er aktiv inden for både engrossalg og detailhandlen med over 120 Zizzi-butikker i Nordeuropa – heraf 45 i Danmark. Virksomheden er digitalt forankret med egen webbutik, tilstedeværelse på store onlineresellers og nu en komplet b2b-onlineplatform. www.zizzi.dk.

Følg pressemeddelelser fra Ball Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye