Nordisk Teaterlaboratorium

International jazzkvartet byder på musikoplevelser af de helt store

Del
Den meget roste Walt Weizkopf Quartet med bl.a. danske Anders Mogensen på trommer og Steely Dan-saxofonist, Walt Weiskopf, giver koncert i Subhuset – Slagteriet, Holstebro, tirsdag den 4. februar kl. 20.00
Walt Weizkopf
Walt Weizkopf

Med den amerikanske tenorsaxofongigant, Walt Weizkopf, i spidsen for tre af, hvad der betragtes som nogle af Europas mest velspillende musikere, alle danske, Carl Winther på piano, Andreas Lang på kontrabas samt, som nævnt, Anders Mogensen på trommer, venter der musikelskere en oplevelse af de sjældne i spillestedet Subhuset på Slagteriet, Holstebro.

Tenorsaxofonisten Walt Weizkopf, født 1959 i USA, er en unik og beundret musiker, hvis toneunivers fik en anmelder til at sammenligne ham med John Coltrane. Foruden saxofon behersker han flere andre instrumenter, og han er også komponist og forfatter. Han spillet sammen med musikere som Brad Mehldau, John Pattituci, Joe Magnarelli og Peter Bernstein. Siden 2003 har han været medlem af det legendariske Steely Dan (USA).

Pianisten Carl Winther (1984) er bachelor fra Det Rytmiske Musikkonservatorium og har spillet med musikere som Billy Hart, Jerry Bergonzi, Bill Evans og Afonso Corea.

Kontrabassisten Andreas Lang (1980) er uddannet fra The Carl Nielsen Academy of Music i Odense. Siden 2007 har han boet i Berlin og spillet med Felix WahnschaffeRudi MahallChristian Lillinger og mange andre.

Anders Mogensen er en af Danmarks mest prominente jazztrommeslagere. Han er født i 1969 i Holstebro og slog sine grundlæggende musikalske folder på Holstebro Musikskole, hvorfra han tog klassisk MGK-eksamen i 1988. I 1993 modtog han Holstebro Musikpris. Siden 1998 har han været tilknyttet Det Fynske Musikkonservatorium i Odense, hvor han nu er docent, rytmisk koordinator og prorektor.

Koncerten finder sted i et samarbejde mellem Holstebro Musikskoles Støtteforening, Jazzklub 93 Holstebro, Jazz 78, Holstebro Musikskole, Kulturdivisionen, Subhuset og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.

Holstebro er et af jazzkvartettens venues på en turne, der også bringer den til Frankrig, Schweiz, Litauen, Polen, Tyskland, Sverige, Belgien og Norge.

Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune.

Billetter købes ved indgangen. Se mere på www.odinteatret.dk og Facebook.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Walt Weizkopf
Walt Weizkopf
Download

Links

Information om Nordisk Teaterlaboratorium

Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium
Særkærparken 144
7500 Holstebro

http://www.ntl.dk

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye