International hyldest af Coops klima-indsats
30.1.2021 00:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Som den første danske daglivarevirksomhed har Coop fået gennemgået koncernens klimaregnskab og evalueret klimaindsatsen af den internationale nonprofit-organisation CDP, der vurderer virksomheders klima-indsats. CDPs vurdering placerer Coop i topfeltet af internationale virksomheder, der arbejder for at indfri Paris-aftalens målsætninger.
Coop får bedømmelsen ”B” af CDP, hvilket er bedre end 91% af alle årets førstegangsrespondenter og placerer Coop i den bedste tredjedel af alle bedømte virksomheder i verden. Dermed placerer Coop sig direkte i topfeltet af virksomheder, der arbejder seriøst for at indfri målene i Paris-aftalen.
I begrundelsen fra CDP lyder det: ”Coop Danmark demonstrerede en solid førstegangsrapportering til CDP. Deres B-score viser, at klimaforandringerne er integreret i deres forretningsstrategi, og at processer for at styre klimarelateret risici og muligheder er implementeret og flugter med overgangen til en lav-emissions økonomi”, Andreas Svennefjord, Senior Account Manager, CDP
”Vi lancerede for godt et år siden det, vi selv mener er verdens måske mest ambitiøse klimaplan, hvor vi blandt andet vil være klimapositive i 2030 i vores drift. Vi har fortsat langt at gå, men så meget desto mere opmuntrende er det, at få denne flotte anerkendelse fra en uafhængig 3. part, der viser at vores indsatser er troværdige og kan måle sig med de mest ambitiøse i verden”, siger ansvarligheds-direktør i Coop, Signe D. Frese.
Også danskerne bakker op, om at der skal handles for klimaet. 77 pct. af danskerne mener, at klimaet fortsat skal prioriteres meget højt, trods Corona-krisen, viser analyse fra Coop Analyse fra april 2019.
”Masser af klimainitiativer er allerede rullet ud mod leverandører og kunderne. 2020 har blandt andet budt på; lancering af den første Coop Folkeskov ved Holstebro, kunderne kan følge klimabelastningen fra deres fødevareindkøb i Coops App, varetransport fra Spanien med tog fremfor lastbil, solceller og varmepumper installeret i en række butikker, plastikposer lavet af vores eget affald såvel som klimacrowdfunding af en stribe grønne danske iværksættere”, siger klimachef i Coop, Peter Svendsen.
Trædestenene lægges for at indfri Coops ambitiøse målsætninger. Konkret betyder det blandt andet, at Coop i 2021 øger sit fokus på at sikre den grønne omstilling i leverandørkæden samt arbejder for godkendelsen af klimamålsætningerne under Science Based Target Initiative – også kaldet virksomhedernes Paris-aftale.
Coops klimaindsats er en del af Coops bæredygtighedsstrategi ”Tid til at handle”.
Læs mere om Coops bæredygtighedsstrategi her: https://tidtilathandle.coop.dk/
Yderligere information: Klimachef i Coop Peter Svendsen, 5159 3298
Om CDP og SBTI:
CDP er en international nonprofit organisation, som hvert år gennemgår tilmeldte virksomheders klimaarbejde og uddeler en score. Scoren medregner hele virksomhedens arbejde med klima og fokuserer både på CO2 udledninger, governance og risikovurdering. I 2020 rapporterede over 9.500 virksomheder til CDP. CDP vurderer virksomheders klimaindsats på en score fra A til D-.
Science Based Target Initiative (SBTi) er et internationalt samarbejde, der verificerer, hvorvidt virksomheders klimamålsætninger stemmer overens med Paris-aftalen. Målsætningerne skal derfor følge en videnskabelig anerkendt reduktionssti, der sikrer at den globale temperatur ikke overstiger 2 grader. Over 500 virksomheder har allerede fået godkendt deres målsætninger, og yderligere cirka 600 virksomheder har forpligtet sig til at få anerkendt deres mål under SBTi. Coop forventer at få godkendt sine målsætninger i 2021.
Nøgleord
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer4.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj. Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode. Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det vil 365discount gøre op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer. ”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted. ”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den p
Coop indfrier 2025 klimamål med en CO2-reduktion på 79,2% og øger ambitionen med et netto nul klimamål i 20501.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop har nået sit mål om at reducere CO2-udledningen fra egen drift med minimum 75 procent i 2025, helt præcis med 79,2 procent målt fra 2018. Det er omtrent 58.000 ton CO2. Resultatet kommer efter en årelang indsats for at sænke energiforbruget på Coops lagre, kontorer og i butikkerne. I den tid har Coop investeret mere end 150 millioner kr. i energioptimerende tiltag.
Coop fjernede babypudder ud fra et forsigtighedsprincip. Nu er babypudder tilbage med majs i stedet for talkum29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 fjernede Coop alt babypudder fra hylderne. Det skete ud fra et forsigtighedsprincip, da en af de centrale ingredienser i pudderet, nemlig talkum, kom under mistanke for at være kræftfremkaldende. Nu er babypudder tilbage i Coops butikker, men den nye variant fra Änglamark er lavet på majs i stedet for talkum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
