Syddansk Universitet

International Bob Dylan-konference i Odense

Del
Bob Dylan har gennem mere end 50 år og 500 sange fornyet både sproget og rockmusikken, og hans enorme opus er genstand for utallige fortolkninger og diskussioner. Sangerens værk er simpelthen et af de hurtigst voksende forskningsområder, og interessen er ikke blevet mindre, efter Bob Dylan i 2016 blev tildelt Nobelprisen i litteratur.

SDU-forskningsprojektet Uses of Literature. The Social Dimensions of Literature (støttet af Danmarks Grundforskningsfond) indbyder 4.-5. oktober 2018 til en international Bob Dylan-konference i Odense, hvor der bliver lejlighed til at se nærmere på Dylans sange og diskutere helt nye tilgange til studiet af hans værk.

Professor Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet), en af de stærkeste fortalere for Bob Dylans Nobelpris, har tilrettelagt konferencen. Der bliver lejlighed til at træffe den verdenskendte Dr. Michael Gray, som har studeret Dylans opus i mere end 40 år, møde professor Sean Latham, der er direktør for det nyåbnede Dylan-arkiv ved University of Tulsa samt professor Gisle Selnes, Universitet i Bergen, en af de bedste kendere af Dylans sangværk.

Nobel-videosamtale

Derudover vil der være en videosamtale med Horace Engdahl, Svenska Akademien, om baggrunden for tildelingen af Nobelprisen til Dylan. Og SDU's Niels Bohr-professor Rita Felski vil afslutningsvis sammen med Anne-Marie Mai diskutere, hvad det vil sige at være i samklang med et kunstværk. Her vil både Joni Mitchell og Bob Dylan blive brugt som eksempler.

Konferencens deltagere modtager tillige en videohilsen fra Shakespeare-forskeren, professor Stephen Greenblatt, der fortæller om Dylan og Shakespeare.

Undervejs spiller guitaristen Billy Cross, der var medlem af Bob Dylans band fra slutningen af 1977 til foråret 1979.

Øvrige forelæsere:

  • Dr. David Gaines, Professor, Southwestern University
  • Dr. Nina Goss, Adjunct Professor, Fordham University
  • Dr. Rachela Permenter, Professor, Slippery Rock University
  • Dr. Andreas Häger, Senior Lecturer, Åbo Akademi University
  • Dr. Mark Hulsether, Professor, University of Tennessee/Fulbright Research Chair in Arts and Humanities, University of Alberta (spring 2018)
  • Dr. Ludovic Foster, UK
  • Dr. Flemming Andersen, Professor Emeritus, SDU
  • Dr. Jonathan Hodgers, Lecturer, Trinity College Dublin
  • Dr. John Hay, Assistant Professor, University of Nevada
  • Dr. Jim O’Brien, Senior Lecturer, Southampton Solent University/Visiting Professor, University of Vic
  • Dr. Neal Ashley Conrad Thing, Copenhagen
  • Dr. Freddy C. Dominguez, Assistant Professor, University of Arkansas
  • Dr. Robert Reginio, Associate Professor, Alfred University

Kontakter

Pernille Hasselsteen
Projektkoordinator
Institut for Kulturvidenskaber


65 50 86 93
perha@sdu.dk

Billeder

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye