Interessen for træneruddannelser i esport skyder i vejret
9.2.2020 14:00:00 CET | DGI | Pressemeddelelse
Du bliver en bedre træner med en uddannelse i ryggen, Det gælder ikke kun inden for fodbold, gymnastik og løb – men også inden for esport.
DGI oplever en markant stigning i interessen for at tage en træneruddannelse i esport. Uddannelserne blev første gang udbudt i 2017, og sidste år tog 969 personer en uddannelse eller et kursus igennem DGI Esport.
Interessen skyldes, at flere idrætsforeninger tilbyder esportshold, og at DGI tilbyder nye og mere specialiserede træneruddannelser i esport.
”Foreningerne kan se, at den eneste vej til at skabe et esportstilbud med kvalitet er ved at have uddannede trænere. Der skal være en person i foreningen med fagligheden på plads, som forstår konceptet i at være træner. Det er derfor, vi tilbyder uddannelserne,” siger Christian Cramer Nielsen, der er esportskonsulent i DGI.
Uddannelse giver bedre trænere
En træneruddannelse i esport gør nemlig en forskel. Det oplevede Tårnborg IF Esport ved Korsør, der har fået uddannet hele 15 trænere på Grundtræneruddannelsen.
”Trænerne havde udfordringer med at give deres viden videre til børnene og gøre det sjovt at lære. Det har de kunnet bruge uddannelsen til. De kommer ikke ud som zonic, men de har en helt anden tilgang til at kunne strukturere en træning og en forening,” siger formand i TIF Esport Thomas Sonne Arvidson.
Det samme oplever Maria Nors Tindal fra Brovst Esport. Hun tog grundtræneruddannelsen, efter at hun selv havde spillet Counter Strike i mere end 15 år. Uddannelsen udviklede hende fra at være gamer til nu at kunne undervise i esport.
”Jeg vidste i forvejen alt om spillet, så det var godt at få noget mere faglighed om, hvordan jeg tilrettelægger en træning for forskellige spillere og aldersgrupper. Jeg har fået en masse værktøjer til, hvordan jeg skal kommunikere med børnene, og hvordan jeg får dem til at kommunikere bedre med hinanden,” siger hun.
Stort trænerpotentiale i gamere
DGI Esport forventer, at interessen for at tage en træneruddannelse i esport stiger endnu mere i 2020. For efterspørgslen er stor, fortæller Christian Cramer Nielsen.
”Der er ekstremt mange børn og unge, der gerne vil spille i en forening, men antallet af trænere er en begrænsning. Mange ved ikke, at de er potentielle trænere, men når de får uddannelsen, tror de mere på det. Det er med til at løfte dem,” siger han.
Det genkender Maria Nors Tindal, der ser et stort potentiale i de mange gamere som hende selv, der gerne bare vil vise andre, at det er megafedt at spille computer.
”Jeg kan virkelig kun anbefale det. Du bliver bare en bedre træner, og du kan give børnene en bedre oplevelse,”siger hun.
Fakta om træneruddannelser i DGI Esport
- DGI Esport har siden 2017 haft en grundtræneruddannelsen. I 2019 kom der også en CS:GO B Træneruddannelse og Hjælpetræneruddannelse i esport.
- I 2019 deltog 969 personer i DGI Esports uddannelser og kurser. Det er 309 flere end i 2018.
- De fleste deltagere var trænere fra klubber og foreninger. Tidligere har en stor andel af deltagerne været lærere og pædagoger.
- Der har de senere år været en markant stigning i interessen for esport. Over 140 idrætsforeninger i DGI tilbyder esport.
- Alle DGI’s uddannelser for trænere og ledere havde i alt over 40.000 deltagere i 2019.
Nøgleord
Kontakter
Christian Cramer Nielsen, DGI Esportskonsulent. Tlf.: 40182137.Mail: christian.cramer.nielsen@dgi.dk
Maria Nors Tindal, træner i Brovst Esport. Tlf.: 26111952.Mail: marianors@live.dk
Thomas Sonne Arvidson, Formand i Tårnborg IF Esport. Tlf.: 20351315. Mail: thomas@arvidson.dk
Tobias Eichner Larsen, pressemedarbejder i DGI. Tlf. 6169 6618, Mai: tobias.larsen@dgi.dk
Billeder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6400 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Alle børn skal gå til en fritidsaktivitet i Bispebjerg12.3.2026 15:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. Når børn går til en fritidsaktivitet, får de ofte både nye venner, større selvtillid og et fællesskab at være en del af. Derfor styrkes samarbejdet mellem Tagensbo Skole og det lokale fritidsliv i Bispebjerg nu med to nye indsatser.
Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab25.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.
Ny rekord: Over 140.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger18.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er deltagerrekord til DGI’s traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI står bag 95 opvisningsdage over hele landet, de første den 22. februar.
1.500 landsstævnecykler er blevet til hverdagscykler23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet, Røde Kors centre og idrætsforeninger er blot tre eksempler på, hvor landsstævnecyklerne nu suser rundt. Under DGI Landsstævne i Vejle var cyklerne en bragende succes – nu er de doneret til 74 nye modtagere, hvor de skaber bevægelse og glæde i hverdagen.
9 ud af 10 vil anbefale DGI Landsstævne til andre17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9 ud af 10 deltagere til DGI Landsstævne i Vejle vil anbefale andre at deltage næste gang. Også de frivillige er positive, og Vejle-foreninger modtager 717.000 kr. for den frivillige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
