Buus Anlægsgartner A/S

Interessen for grønne tage boomer

Del
På få år er efterspørgslen på grønne tage til både private og offentlige bygninger eksploderet. Takket være produktudvikling er anlægsprocessen blevet markant billigere.
Grønne tage giver et helt andet udtryk end fladt, sort tagpap. Samtidig absorberer planterne op mod 50 procent af den årlige nedbør der lander på taget. Foto: PR.
Grønne tage giver et helt andet udtryk end fladt, sort tagpap. Samtidig absorberer planterne op mod 50 procent af den årlige nedbør der lander på taget. Foto: PR.

Traditionelle tagløsninger bliver i stigende grad valgt fra af bygherrer, arkitekter og private boligejere. Omvendt stiger antallet af tage dækket med frodige, grønne planter med rekordfart i disse år. En af landets førende leverandører af grønne tage, aarhusianske Buus Anlægsgartner, har de sidste tre år oplevet en tredobling i omsætningen af grønne tage. Jesper Staal, ansvarlig for grønne tage ved Buus Anlægsgartner, forventer, at tendensen fortsætter.

– Et grønt tag har den unikke evne, at det optager op mod 50 procent af et års nedbør og dermed skåner kloaksystemet for en masse vand. Med tanke på de seneste års voldsomme skybrud, som har forårsaget ødelæggende oversvømmelser, er grønne tage en billig løsning på den højaktuelle udfordring, det er at klimasikre vores kloaksystem. Samtidig er det jo enormt flot med et grønt og levende tag. Disse fordele er ved at gå op for forbrugerne og offentlige beslutningstagere, hvilket resulterer i den stigende interesse, forklarer Jesper Staal.

Fremtiden ligger i moduler

Salgsfremgangen på grønne tage skyldes i høj grad, at processen er blevet hurtigere. Før skulle anlægsgartnere arbejde med flere elementer oppe på taget, som drænplader, filterduge, sedummåtter inden det grønne tag stod færdigt, hvilket gjorde anlægsprocessen meget følsom overfor specielt vind. I dag bruges i stigende grad præfabrikerede plantemoduler, hvor alle lag er samlet i et firkantet modul, der hurtigt placeres side om side på taget. Markedet for disse modulløsninger domineres af de to leverandører Nature Impact og Byggros, som begge melder om en markant omsætningsvækst i de seneste tre år.

– Modulløsninger er helt klart fremtiden. De bliver fremstillet på et gartneri, afskærmet fra regn og vind, og selve anlægsprocessen er hurtig og meget lettere at planlægge, da den ikke er følsom overfor vejret på samme måde. Løsningen lægger sig fint i tråd med den generelle udvikling i bygge- og anlægsbranchen, hvor præfabrikerede elementer vinder frem overalt. Omtrent en tredjedel af al tid brugt på en byggeplads er spildtid, så jo mindre arbejde, der udføres på selve pladsen, des bedre, forklarer Jesper Staal.

Suger regnvand som en svamp

Buus Anlægsgartner har netop færdiggjort et stort projekt i Skanderborg, hvor kommunens nye rådhus, Fælleden, er blevet beriget med grønne tage med plantemoduler. Byggeriet er hjemsted for kommunens administration, politistation samt en sportshal med plads til 2000 tilskuere og er kåret som landets mest bæredygtige rådhus.

– De grønne tage har været en del af planen fra begyndelsen, fordi Fælleden ligger på Jyllands tykkeste lag af ler, som ikke kan holde til skybrud. Her er de grønne tage en genial løsning – de suger simpelthen regnvand som en svamp. Lige så vigtigt er det, at de har en ualmindelig smuk indvirkning på et byggeri. Medarbejderne er vildt begejstrede, og hver morgen bliver arbejdspladserne hen mod sportshallen fyldt først, fordi mange vil have udsigt over det smukke grønne tag på halbygningen, siger Knud Sørensen, der er kommunens driftschef for Fælleden.

Kontakter

Billeder

Grønne tage giver et helt andet udtryk end fladt, sort tagpap. Samtidig absorberer planterne op mod 50 procent af den årlige nedbør der lander på taget. Foto: PR.
Grønne tage giver et helt andet udtryk end fladt, sort tagpap. Samtidig absorberer planterne op mod 50 procent af den årlige nedbør der lander på taget. Foto: PR.
Download
Selve anlægsprocessen er blevet markant hurtigere, fordi sedumtaget præfabrikeres i moduler, der nemt kan placeres side om side på taget. Foto: PR.
Selve anlægsprocessen er blevet markant hurtigere, fordi sedumtaget præfabrikeres i moduler, der nemt kan placeres side om side på taget. Foto: PR.
Download
Sedumplanterne – også kaldt stenurt – er meget hårdføre og kræver næsten ingen vedligehold. Der findes mange forskellige sedumarter, der kan sammensættes efter det ønskede farveudtryk. Foto: PR.

Information om Buus Anlægsgartner A/S

Buus Anlægsgartner A/S
Buus Anlægsgartner A/S
Silkeborgvej 750B
8220 Brabrand

86260222

Buus Anlægsgartner A/S har været i branchen i 25 år og udfører alt inden for anlægsgartnerarbejde. Sidenhen er forretningsområderne udvidet med blandt andet grønne tage, kloakarbejde og ejendomsservice. Buus Anlægsgartner A/S beskæftiger cirka 70 medarbejdere. www.buus-ag.dk

Følg pressemeddelelser fra Buus Anlægsgartner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye